Diplomprøve

Revideret
maj 1998/Jørgen Albertsen

Opdateret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)

Revideret
2015/Anne Storgaard (navneændringer m.m.)

Almene
bestemmelser

Foreningen
til Svampekundskabens Fremmes diplomprøve afholdes hvert år i september eller
oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding.

Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå,
betales 50 Kr.

Kandidaten
bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens
bestyrelse. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de
ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette
foregår så realistisk som muligt. Kandidaten præsenteres derfor for et blandet
udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen
til, om de findes på nedenstående liste eller ej.

Prøvens resultat er enten “bestået” eller “ikke bestået”. Afgørelsen kan ikke
ankes.

Kun foreningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven.

Formålet
med diplomprøven er at dokumentere, at diplomtageren er i stand til sikkert at
lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at
kandidaten, på en afrundet og sikker måde, kan videregive, hvordan man kender de
almindelige arter, som ofte samles på svampeekskursionen, men med
særlig vægt på betydningsfulde spise- og giftsvampe.

Det
er vigtigt, at kandidaten ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også
kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås
hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af
fællessvøb og lamelsvøb, økologi, væksttidspunkt etc.

Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere
vigtigt, at kandidaten, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret
for arter, han/hun ikke kender.

Kandidaten
skal kende arternes værdi som spisesvampe, samt kende de grundlæggende regler
for tilberedning af spiselige svampe og de vigtigste forgiftningssymptomer. Kandidaten skal generelt anbefale, at svampe skal tilberedes før indtagelse.
Kandidaten skal naturligvis også kunne vurdere, om en svamp, på grund af
forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.

Derudover forventes det, at kandidaten har en vis indsigt i svampenes biologi
og deres rolle i naturens kredsløb.

Efterfølgende
gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som kandidaten forventes at
kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.

Det er bydende nødvendigt, at kandidaten kan bestemme de giftige arter med 100%
sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.

Svampearter
uden for listen behøver kandidaten ikke at kunne navngive, men han/hun skal
kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller
slægter.

Det
er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne i den nedenstående liste.

Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige (latinske) navne.

Arter,
artsgrupper og slægter der bør kendes

Listens danske navne er dem, der findes i Dansk-latinsk
navnebase, der findes på foreningens hjemmeside.

http://www.svampe.dk/databaser/dansk-latinsk-navnedatabase/

Nyere synonymer er angivet med (kursiv).

Bladhatte (lamelsvampe)

Ametysthat Laccaria
Rød Ametysthat L. laccata
Violet Ametysthat L. amethystina

-
Man skal kunne skelne ametysthattene fra Almindelig Trævlhat og Skær
Huesvamp-gruppen, og man skal vide at ametysthatte har et højt indhold af
arsen.

Blækhat Coprinopsis og Coprinellus (Coprinus)
Almindelig Blækhat Coprinopsis atramentaria (Coprinus a.)
Glimmer-Blækhat Coprinellus. micaceus (Coprinus m.)

-
Man skal være klar over den særlige giftvirkning hos Almindelig Blækhat i
forbindelse med alkohol.

Bredblad Stropharia
Spanskgrøn Bredblad-gruppen S. aeruginosa-gruppen

 

Bruskhat Marasmius
Elledans-Bruskhat M. oreades

-
Man skal vide, at Elledans-Bruskhat ikke må spises rå, da den indeholder
blåsyre.

Champignon Agaricus
Ager-Champignon-gruppen A. arvensis-gruppen
Blod-Champignon-gruppen A. silvaticus-gruppen
Have-Champignon A. bisporus
(brunnescens )
Karbol-Champignon-gruppen A. xanthodermus-gruppen
Mark-Champignon A. campestris (campester)
Vej-Champignon A. bitorquis

-
Kandidaten skal med sikkerhed kunne kende champignoner fra fluesvampe, ikke
mindst de giftige. Giftvirkningen af Karbol-Champignon skal kendes. Man skal
kende til den mulige giftvirkning af Ager-Champignon og andre gulnende arter,
p.g.a. det store indhold af cadmium og andre tungmetaller.

Epaulethat Panellus
Kliddet Epaulethat P. stipticus
Fagerhat Calocybe
Vårmusseron C. gambosa

-
Kandidaten skal være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat,
der også kan optræde i forsommeren.

Fladhat Rhodocollybia og Gymnopus (Collybia)
Horngrå Fladhat-gruppen R. butyracea-gruppen  (Collybia
b. )
Løv-Fladhat-gruppen G. dryophilus-gruppen  (Collybia
d.)
Fluesvamp Amanita
Grøn Fluesvamp A. phalloides
Høj Fluesvamp (Gråbrun Fl.) A. excelsa (spissa)
Kam-Fluesvamp-gruppen A. vaginata-gruppen
Kugleknoldet Fluesvamp A. citrina (mappa)
Panter-Fluesvamp A. pantherina
Rød Fluesvamp A. muscaria
Rødmende Fluesvamp A. rubescens
Snehvid Fluesvamp (Hvid Fl.) A. virosa

-
Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes, navnlig når det drejer sig om
helt unge eksemplarer.

Fløjlsfod Flammulina
Gul Fløjlsfod (Almindelig F.) F. velutipes
Gråblad Lyophyllum
Røggrå Gråblad-gruppen L. fumosum-gruppen (decastes)

 

Gummihat Sarcomyxa
Gummihat (Sildig
Epaulethat)
S. serotina (Panellus
s.)
   
Hekseringshat (Hekserings-Ridderhat) Lepista
Brunstænket Hekseringshat (B. Tragthat) L. flaccida (Clitocybe inversa)
Violet Hekseringshat (Høstmusseron) L. nuda
Bleg Hekseringshat L. personata

-
Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte, og man skal
vide, at hekseringshattene er giftige i rå tilstand.

Hjelmhat Galerina
Randbæltet Hjelmhat-gruppen G. marginata-gruppen

-
Man skal vide, at denne gruppe af træboende hjelmhatte med ring er dødeligt
giftige (samme giftstoffer, som hos Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare
for at forveksle dem med Foranderlig Skælhat.

Honningsvamp Armillaria spp.

-
Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, at
Honningsvamp ikke bør nydes rå, og at der findes flere arter af Honningsvamp.

Huesvamp Mycena
Skær Huesvamp-gruppen M. pura-gruppen

-
Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen er giftige (muscarin).

Kæmpeparasolhat Macrolepiota
Stor Kæmpeparasolhat (Stor Parasolhat) M. procera
   
Løghat Mycetinis
Stor Løghat (Stor
Løg-Bruskhat
)
M. alliaceus (Marasmius
a.)
   
Melhat Clitopilus
Gråhvid Melhat C. prunulus
Mælkehat Lactarius
Dråbeplettet Mælkehat-gruppen L. blennius-gruppen
Gran-Mælkehat-gruppen L. deterrimus-gruppen
Hvidfiltet Mælkehat-gruppen L. vellereus-gruppen
Manddraber-Mælkehat (Olivenbrun M.) L. necator
Mose-Mælkehat L. helvus
Peber-Mælkehat-gruppen L. piperatus-gruppen
Sødlig Mælkehat-gruppen L. subdulcis-gruppen

-
Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling,
men at de i stor udstrækning nydes nedsaltede i de østeuropæiske lande. Desuden
skal man vide, at Manddraber-

Mælkehat indeholder kræftfremkaldende stoffer, og at Mose-Mælkehat er giftig i
større mængder.

Netbladhat Paxillus
Almindelig Netbladhat P. involutus

-
Man skal vide, at Almindelig Netbladhat kan forårsage dødeligt forløbende
giftvirkninger ved gentagen nydelse, og specielt være opmærksom på, at arten i
ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.

Orangekantarel Hygrophoropsis
Almindelig Orangekantarel H. aurantiaca
Parasolhat Lepiota
Stinkende Parasolhat L. cristata

-
Man skal vide, at flere små arter af parasolhat er meget giftige (samme
giftstoffer som Snehvid Fluesvamp og Randbæltet Hjelmhat).

Parykhat (Blækhat) Coprinus
Stor Parykhat (Paryk-Blækhat) C. comatus
   
Porcelænshat Oudemansiella mucida
Pælerodshat Xerula
Almindelig Pælerodshat X. radicata (Oudemansiella r.)
Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) Chlorophyllum (Macrolepiota)
Almindelig Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) C. olivieri (Macrolepiota o.)
Ægte Rabarberhat  (Rabarber-Parasolhat) C. rhacodes (Macrolepiota r.)
   
Ridderhat Tricholoma
Hvid Ridderhat-gruppen T. stiparophyllum (T. album-gruppen)
Jordfarvet Ridderhat-gruppen (Jord-Ridderhat) T. terreum-gruppen
Stribet Ridderhat-gruppen T. sciodes-gruppen
Svovl-Ridderhat T. sulphureum
Ægte Ridderhat T. equestre
(auratum)

-
Man skal kende til de nye oplysninger om Ægte Ridderhats giftighed og advare
mod at indtage den i større mængder.

Rødblad Entoloma
Giftig Rødblad E. sinuatum (eulividum)
(lividum)

- Giftig
Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.

Skælhat Kuehneromyces (Pholiota)
Foranderlig Skælhat Kuehneromyces mutabilis (Pholiota m.)

-
Denne art skal ubetinget kunne kendes og adskilles fra gruppen af træboende
hjelmhatte med ring (Randbæltet Hjelmhat-gruppen).

Skærmhat Pluteus
Sodfarvet Skærmhat P. cervinus (atricapillus)
Skørhat Russula
Broget Skørhat R. cyanoxantha
Fastkødet Skørhat R. lepida (rosea)
Galde-Skørhat R. fellea
Gift-Skørhat-gruppen R. emetica-gruppen
Hummer-Skørhat-gruppen R. xerampelina-gruppen
Okkergul Skørhat R. ochroleuca
Prægtig Skørhat R. paludosa
Spiselig Skørhat R. vesca
Sværtende Skørhat-gruppen R. nigricans-gruppen

-
De særlige kendetegn for slægten skal kendes, lige som reglen om, at alle
mildtsmagende skørhatte er spiselige.

Slimslør Gomphidius
Grå Slimslør G. glutinosus
Slørhat Cortinarius

-
Kandidaten skal kunne genkende karakteristiske arter som værende slørhatte. Man
skal være klar over, at der kendes tre dødeligt giftige arter i Danmark, og at
mange arters giftighed endnu ikke er undersøgt.

Man skal fraråde
folk at spise slørhatte

Sneglehat Hygrophorus
Elfenbens-Sneglehat-gruppen H. eburneus-gruppen
Svovlhat Hypholoma
Gran-Svovlhat H. capnoides
Knippe-Svovlhat H. fasciculare
Tragthat Clitocybe og Infundibulicybe
Almindelig Tragthat Infundibulicybe gibba (Clitocybe infundibuliformis)
Stor Tragthat Infundibulicybe geotropa (Clitocybe g.)
Anis-Tragthat C. odora
Eng- Tragthat-gruppen (Bleg-T) C. rivulosa-gruppen (C. dealbata)
Knippe-Tragthat (Knippe-Gråblad) C. connata
(Lyophyllum c.)
Tåge-Tragthat C. nebularis

-
Man skal vide, at Tåge-Tragthat ikke tåles af alle, og at flere små, hvide
arter omkring  Eng-Tragthat er meget
giftige (muscarin). – Man bør fraråde at spise Knippe-Tragthat, da den indeholder et kræftfremkaldende stof.

Trævlhat Inocybe
Almindelig Trævlhat I. geophylla
Lilla Trævlhat (Almindelig
Trævlhat lilla varietet)
I. lilacina (geophylla)
Giftig Trævlhat I. erubescens (patouillardii)

-
Man skal kunne kende Giftig Trævlhat fra Vårmusseron og Lilla Trævlhat fra Skær Huesvamp og Violet
Ametysthat.

Tåreblad Hebeloma

-
Kandidaten skal kunne kende tåreblade fra ridderhatte og andre lyssporede
slægter.

Viftesvamp Tapinella
Sortfiltet Viftesvamp (Sortfiltet Netbladhat) T. atrotomentosa (Paxillus
a.)
   
Vokshat Hygrocybe (incl. Camarophyllus)
Eng-Vokshat H. pratensis
Kegle-Vokshat-gruppen H. conica-gruppen
Snehvid Vokshat H. virginea (niveus)
Væbnerhat Megacollybia
Bredbladet Væbnerhat M. platyphylla
Østershat Pleurotus
Almindelig Østershat P. ostreatus
Rørhatte
Rørhat Boletus
Brunstokket Rørhat B. badius
Netstokket Indigo-Rørhat B. luridus
Punktstokket Indigo-Rørhat B. luridiformis (erythropus)
Rod-Rørhat B. radicans
Rødsprukken Rørhat-gruppen B. chrysenteron (pascuus)
Satans Rørhat-gruppen B. satanas-gruppen
Skønfodet Rørhat B. calopus
Spiselig Rørhat-gruppen (Karl Johan) B. edulis-gruppen
Skælrørhat Leccinum
Brun Skælrørhat-gruppen (Brun Birke-Rørhat-gruppen) L. scabrum-gruppen
Orange Skælrørhat-gruppen (Rød  Birke-Rørhatgruppen) L. versipelle-gruppen
Slimrørhat Suillus
Brungul Slimrørhat (Brungul Rørhat) S. luteus
Grovporet Slimrørhat (Grovporet Rørhat) S. bovinus
Lærke-Slimrørhat (Lærke-Rørhat) S. grevillei
Andre rørhatte
Galderørhat Tylopilus felleus
Peberrørhat Chalciporus piperatus

-
Man skal vide, at Satans Rørhat er meget giftig, selv i tilberedt stand, at
Skønfodet Rørhat, Rod-Rørhat og Galderørhat er bitre, og at Birke-Rørhattene og
Indigo-Rørhattene er giftige som rå.

Andre grupper
Bugsvampe
Almindelig Stinksvamp Phallus impudicus
Hunde-Stinksvamp Mutinus caninus
Bruskbold Scleroderma spp.
Krystal-Støvbold Lycoperdon perlatum
Kæmpe-Støvbold Langermannia gigantea
Pære-Støvbold Lycoperdon pyriforme
Stjernebold Geastrum spp.
Kantarelgruppen
Almindelig Kantarel-gruppen Cantharellus cibarius-gruppen
Trompetsvamp (Sort T.) (Stor T.) Craterellus cornucopioides
Tragt-Kantarel Craterellus tubaeformis (Cantharellus t.)
Poresvampe
Birkeporesvamp Piptoporus betulinus
Broget Læderporesvamp-gruppen Trametes versicolor-gruppen
Kæmpeporesvamp (Kæmpe-Knippeporesvamp) Meripilus giganteus
Oksetunge Fistulina hepatica
Skællet Stilkporesvamp-gruppen Polyporus squamosus-gruppen
Svovlporesvamp Laetiporus sulphureus
Tøndersvamp Fomes fomentarius
Sæksvampe
Almindelig Orangebæger Aleuria aurantia
Foldhat Helvella spp.
Spiselig Morkel-gruppen Morchella esculenta-gruppen
Stenmorkel Gyromitra spp.

-
De specielle giftforhold hos Stenmorkel skal kendes.

Diverse arter
Almindelig Guldgaffel Calocera viscosa
Almindelig Pigsvamp-gruppen Hydnum repandum-gruppen
Blomkålssvamp Sparassis crispa
Almindelig Judasøre Auricularia auricula-judae

 

Comments are closed.