Diplomprøve

04-07-2021

Almene bestemmelser                                                                                PDF version

Afholdelse af diplomprøve
Foreningen til Svampekundskabens Fremmes (Svampeforeningens) diplomprøve afholdes hvert år i september eller oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding, men kan også – efter accept fra foreningens bestyrelse – afholdes andre steder.

Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå,
betales 50 Kr.

Diplomprøvekommissionen
Ansøgeren bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens bestyrelse. Bestyrelsen kan uddelegere denne kompetence til lokalforeningerne. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette
foregår så realistisk som muligt. Ansøgeren præsenteres derfor for et blandet
udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen
til, om de findes på nedenstående liste eller ej.

Prøvens resultat er enten “bestået” eller “ikke bestået”. Afgørelsen kan ikke
ankes.

Kun svampeforeningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven. Hvis man ikke består første gang, kan man godt indstille sig til prøven flere gange.

Formålet
Ved diplomprøven skal dokumenteres, at ansøgeren er i stand til sikkert at
lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at
ansøgeren på en afrundet og sikker måde kan videregive, hvordan man kender de
almindelige arter, som ofte samles på svampeekskursionen, men med
særlig vægt på betydningsfulde spise- og giftsvampe.

Det er vigtigt, at ansøgeren ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også
kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af
fællessvøb og lamelsvøb, væksttidspunkt, voksested, evt. vært, lugt, farve etc.

Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere
vigtigt, at ansøgeren, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret
for arter, han/hun ikke kender.

Ansøgeren skal kende de arter, som er anerkendte spisesvampe, dvs. svampe som i nyere dansksprogede svampebøger af fagpersoner anerkendes som spisesvampe. Desuden skal ansøgeren kende de grundlæggende regler for tilberedning af spiselige svampe. Ansøgeren skal generelt anbefale, at svampe skal tilberedes før indtagelse. Mange spisesvampe kan efter indtagelse i rå tilstand give overfølsomhedsreaktioner og nogle tilmed forgiftninger, fx morkler, indigorørhatte og Orange Skælrørhat.

Ansøgeren skal kende de farligste giftsvampes forgiftningssymptomer og mulighed for forveksling med spisesvampe.

Ansøgeren skal også kunne vurdere, om en svamp, på grund af forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.

I folderen fra Svampeforeningen og Fødevarestyrelsen ”Ka’ de spises” findes de 5 svamperåd, som bør kendes:
De 5 svamperåd er
1. Spis kun svampe, du kender 100 %
2. Spis kun anerkendte spisesvampe
3. Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl eventuelle madrester straks
4. Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel   overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang
5. Spis ikke svampe rå, da mange svampe så kan give ubehag.

Derudover forventes det, at ansøgeren har en vis indsigt i svampenes biologi og deres rolle i naturens kredsløb..

Svampelisten generelt
Efterfølgende gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som ansøgeren forventes at kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.

Det er nødvendigt, at ansøgeren kan bestemme de vigtigste giftige arter med 100% sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.

Svampearter uden for listen behøver ansøgeren ikke at kunne navngive, men han/hun skal kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller slægter.

Det er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne, artsgrupperne og slægterne i den nedenstående liste. Man bør dog vide, at svampearternes danske og videnskabelige (latinske) navne almindeligvis er todelte, og dermed angiver både slægt og art.

Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige navne.

Nogle nyere synonymer er angivet i parentes.

Listens danske og videnskabelige navne er dem, der findes i Svampedatabasen på Svampeatlas

SVAMPELISTEN ARTER OG SLÆGTER

KANTARELLER

Kantarel og Trompetsvamp Cantharellus og Craterellus
Almindelig Kantarel-gruppen 2) Cantharellus cibarius-gruppen
Trompetsvamp (Sort T., Stor T.) Craterellus cornucopioides
Tragt-Kantarel Craterellus tubaeformis (Cantharellus t.)

LAMELSVAMPE

Ametysthat Laccaria
Rød Ametysthat L. laccata
Violet Ametysthat L. amethystina

Man skal kunne skelne ametysthattene fra Almindelig Trævlhat og Skær Huesvamp-gruppen. Man skal vide, at ametysthatte har et højt indhold af sundhedsmæssigt betænkelige arsen-forbindelser og derfor ikke anbefales som spisesvampe.

Blækhat Coprinopsis og Coprinellus (Coprinus)
Almindelig Blækhat Coprinopsis atramentaria (Coprinus atramentarius)
Skade-Blækhat Coprinopsis picacea (Coprinus picaceus)
Glimmer-Blækhat Coprinellus. micaceus (Coprinus m.)

Man skal være klar over den særlige giftvirkning af Almindelig Blækhat i forbindelse med alkohol. Det virksomme stof (coprin) har i undersøgelser også vist at skade kønsceller og være muligt kræftfremkaldende. Foruden Almindelig Blækhat er der også flere andre blækhatte, fx Skade- og Glimmer Blækhat, som indeholder mindre mængder af coprin, og de bør derfor ikke spises.
Stor Parykhat, der er spiselig, kan evt. forveksles med unge eksemplarer af Almindelig Blækhat og Skade-Blækhat.

Bredblad Stropharia
Spanskgrøn Bredblad-gruppen 3) S. aeruginosa-gruppen
Bruskhat Marasmius
Elledans-Bruskhat M. oreades

Man skal vide, at Elledans-Bruskhat ikke må spises rå, da den indeholder
blåsyre.

Champignon Agaricus
Ager-Champignon i bred forstand 1) A. arvensis s.l.
Blod-Champignon-gruppen 2) A. sylvaticus-gruppen
Have-Champignon A. bisporus (brunnescens )
Karbol-Champignon-gruppen 2) A. xanthodermus-gruppen
Mark-Champignon i bred forstand 1) A. campestris (campester) s.l.
Vej-Champignon A. bitorquis
Prægtig Champignon A. augustus

Ansøgeren skal med sikkerhed kunne kende champignoner fra fluesvampe, ikke mindst fra de giftige. Giftvirkningen af Karbol-Champignon skal kendes.
Man skal kende til den mulige sundhedsskadelige virkning af Ager-Champignon og andre gulnende arter, p.g.a. det store indhold af cadmium. Fødevaremyndighederne anbefaler derfor, at man kun spiser begrænsede mængder af gulnende champignoner.
Alle spiselige champignoner indeholder phenylhydraziner, der i mange undersøgelser har givet anledning til mistanke om, at disse svampe kan være kræftfremkaldende. Indholdet af phenylhydraziner reduceres markant ved tilberedning. Derfor anbefaler fødevaremyndighederne, at man ikke spiser større mængder af champignoner og kun efter tilberedning.

Epaulethat Panellus
Kliddet Epaulethat P. stipticus
Fagerhat Calocybe
Vårmusseron C. gambosa

Ansøgeren skal være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat og Giftig Rødblad, der begge kan optræde samtidigt med Vårmusseron.

Fladhat Rhodocollybia og Gymnopus (Collybia)
Horngrå Fladhat-gruppen 2) R. butyracea-gruppen (Collybia b.)-gruppen
Løv-Fladhat-gruppen 2) G. dryophilus-gruppen(Collybia d.)-gruppen
Fluesvamp Amanita
Grøn Fluesvamp A. phalloides
Høj Fluesvamp (Gråbrun Fl.) A. excelsa (spissa)
Kam-Fluesvamp-gruppen 2) A. vaginata-gruppen
Kugleknoldet Fluesvamp A. citrina (mappa)
Panter-Fluesvamp A. pantherina
Porfyr-Fluesvamp A. porphyria
Rød Fluesvamp A. muscaria
Rødmende Fluesvamp A. rubescens
Snehvid Fluesvamp (Hvid Fl.) A. virosa

Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes (navnlig når det drejer sig om helt unge eksemplarer) og med grønne skørhatte (fx Græsgrøn Skørhat) og med Høj Posesvamp.
De alvorligste svampeforgiftninger i de nordiske lande skyldes især herboende sydøstasiater, der forveksler enten Grøn eller Snehvid Fluesvamp med den i Asien dyrkede posesvamp, Spiselig Posesvamp (Volvariella volvacea).

Fløjlsfod Flammulina
Gul Fløjlsfod i bred forstand 1) F. velutipes s.l.

Man skal vide, at der findes flere nærtbeslægtede arter, som kun kan bestemmes mikroskopisk

Gråblad Flammulina
Røggrå Gråblad i bred forstand 1) F. velutipes s.l.

 

Gummihat Sarcomyxa
Gummihat (Sildig Epaulethat) S. serotina (Panellus s.)

Man skal kunne skelne den uspiselige Gummihat fra Almindelig Østershat 

Hekseringshat (Hekserings-Ridderhat) Lepista og Paralepista
Brunstænket Hekseringshat (B. Tragthat) P. flaccida (Clitocybe inversa)
Violet Hekseringshat (Høstmusseron) L. nuda
Bleg Hekseringshat L. saeva (Cantharellus t.)

Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte.

Hjelmhat Galerina
Randbæltet Hjelmhat G. marginata

Man skal vide, at denne træboende hjelmhat med ring er dødeligt giftig (samme giftstoffer, som hos Grøn og Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare for at forveksle den med Foranderlig Skælhat. Der skal kunne redegøres for forskellene.

Honningsvamp Armillaria

Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, og at der findes flere lignende arter af Honningsvamp. Honningsvampe bør ved tilberedning opvarmes særligt grundigt. Det er især Mørk Honningsvamp (A. ostoyae) som kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner.

Huesvamp Mycena
Skær Huesvamp-gruppen M. pura-gruppen

Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen kan være svagt giftige.

Kridthat Pleurocybella
Kridthat Pleurocybella porrigens

Kridthat har tidligere været anset for at være spiselig, men har senere givet flere alvorlige forgiftninger, også dødeligt forløbende. Den kan forveksles med arter af Østershat og med Gråhvid Melhat.

Kæmpeparasolhat Macrolepiota
Stor Kæmpeparasolhat (Stor Parasolhat) i bred
forstand 1)
M. procera s.l.

Den skal kunne kendes fra arter af Rabarberhat (Chlorophyllum).

Løghat Mycetinis
Stor Løghat (Stor Løg-Bruskhat) M. alliaceus (Marasmius a.)
Melhat Clitopilus
Gråhvid Melhat C. prunulus

Den spiselige Gråhvid Melhat kan forveksles med små giftige tragthatte, fx Eng-Tragthat og med Kridthat.

Mælkehat Lactarius og Lactifluus
Dråbeplettet Mælkehat-gruppen 2) Lactarius blennius-gruppen
Velsmagende Mælkehat-gruppen 2) L. deliciosus-gruppen
Sødlig Mælkehat-gruppen 2) L. subdulcis-gruppen
Manddraber-Mælkehat (Olivenbrun M.) L. necator
Mose-Mælkehat L. helvus
Peber-Mælkehat-gruppen 2)
Lactifluus piperatus-gruppen
Hvidfiltet Mælkehat-gruppen 2) L. vellereus-gruppen

Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling.
I bl.a. Finland og de centraleuropæiske lande spises flere af de skarptsmagende mælkehatte i stor udstrækning efter forudgående nedsaltning.
Desuden skal man vide, at Manddraber-Mælkehat indeholder muligt kræftfremkaldende stoffer, som ikke fjernes ved tilberedning og derfor helt frarådes til spisebrug.

Netbladhat Paxillus
Almindelig Netbladhat-gruppen P. involutus-gruppen

Man skal vide, at netbladhatte kan forårsage dødeligt forløbende giftvirkninger ved gentagen indtagelse, og specielt være opmærksom på, at arten (i bred forstand) i ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.

Orangekantarel Hygrophoropsis
Almindelig Orangekantarel H. aurantiaca

Man skal vide, at der findes flere arter, og man skal kunne redegøre for, hvorfor det ikke er kantareller.

Parasolhat Lepiota
Stinkende Parasolhat L. cristata

Man skal vide, at flere små arter af parasolhat er meget giftige (samme giftstoffer som i Grøn og Snehvid Fluesvamp).

Parykhat (Blækhat) Coprinus
Stor Parykhat (Paryk-Blækhat) C. comatus

Man skal kunne skelne mellem Stor Parykhat (Coprinus comatus) og andre blækhatte-slægter (Copri-nopsis og Coprinellus), fx Skade-Blækhat, som er mistænkt for at være giftig.

Porcelænshat Mucidula
Porcelænshat Mucidula mucida
Posesvamp Volvopluteus og Volvariella
Høj Posesvamp Volvopluteus gloiocephalus

Høj Posesvamp, som er almindelig og anses for spiselig, kan forveksles med giftige fluesvampe.

Pælerodshat Xerula
Almindelig Pælerodshat X. radicata (Oudemansiella r.)
Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) Chlorophyllum (Macrolepiota)
Almindelig Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) C. olivieri (Macrolepiota o.)
Giftig Rabarberhat C. brunneum
Ægte Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) C. rhacodes (Macrolepiota r.)

Almindelig og Ægte Rabarberhat, som er spiselige, kan let forveksles med Giftig Rabarberhat, og de bør derfor generelt frarådes til spisebrug.

Ridderhat Tricholoma
Hvid Ridderhat-gruppen 2) T. stiparophyllum (T. album-gruppen)
Jordfarvet Ridderhat-gruppen  2) T. terreum-gruppen
Stribet Ridderhat-gruppen 2) T. sciodes-gruppen
Svovl-Ridderhat i bred forstand 1) T. sulphureum s.l.
Ægte Ridderhat-gruppen T. equestre/frondosae-gruppen

Alvorlige, også dødelige forgiftninger er rapporteret efter indtagelse af gentagne store måltider af Ægte Ridderhat. Det har ført til forbud mod forhandling af svampen i flere europæiske lande. Nyere polske undersøgelser har dog sået tvivl om årsagen til disse forgiftninger og om identiteten af Ægte Ridderhat (som er et kompleks af svampe) i de rapporterede forgiftningstilfælde. Da man ikke kender det virksomme stof og dets virkningsmekanisme, er det ikke muligt at anbefale indtagelse af Ægte Ridderhat.

Rødblad Entoloma
Giftig Rødblad E. sinuatum (eulividum) (lividum)

Giftig Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.

Silkehat Leucoagaricus
Rosabladet Silkehat  L. leucothites

Rosabladet Silkehat, hvis spiselighed ikke kendes, er ret almindelig og kan minde om champignoner

Skælhat Kuehneromyces og Pholiota
Foranderlig Skælhat K. mutabilis
Krumskællet Skælhat P. squarrosa

Foranderlig Skælhat skal ubetinget kunne kendes og adskilles fra den dødeligt giftige træboende hjelmhat med ring, Randbæltet Hjelmhat.
Krumskællet Skælhat har givet flere forgiftninger og bør derfor ikke anvendes til spisebrug.

Skærmhat Pluteus
Sodfarvet Skærmhat P. cervinus (atricapillus)

Forskellen til Bredbladet Væbnerhat skal kunne angives.

Skørhat Russula
Broget Skørhat R. cyanoxantha
Fastkødet Skørhat R. lepida (rosea)
Galde-Skørhat R. fellea
Gift-Skørhat-gruppen R. emetica-gruppen
Hummer-Skørhat-gruppen R. xerampelina-gruppen
Gift-Skørhat-gruppen R. emetica-gruppen
Okkergul Skørhat R. ochroleuca
Prægtig Skørhat R. paludosa
Spiselig Skørhat R. vesca
Sværtende Skørhat-gruppen R. nigricans-gruppen
Stinkende Skørhat R. foetens

Grønne skørhatte, fx Græsgrøn Skørhat, må ikke forveksles med Grøn Fluesvamp.
De særlige kendetegn for slægten skal kendes, lige som reglen om, at alle
mildtsmagende skørhatte, der er fundet i Danmark, er ugiftige.

Slimslør Gomphidius
Grå Slimslør G. glutinosus
Slørhat Cortinarius

Ansøgeren skal kunne genkende karakteristiske arter som værende slørhatte. Man skal være klar over, at der kendes flere dødeligt giftige arter, specielt giftslørhattene, i Danmark, og at mange arters giftighed endnu ikke er undersøgt.           Man skal fraråde folk at spise slørhatte

Sneglehat Hygrophorus
Elfenbens-Sneglehat-gruppen H. eburneus-gruppen
Svovlhat Hypholoma
Gran-Svovlhat H. capnoides
Knippe-Svovlhat H. fasciculare
Tragthat Clitocybe, Infundibulicybe og Leucocybe
Almindelig Tragthat I. gibba s.l.
Stor Tragthat I. geotropa (Clitocybe g.)
Anis-Tragthat C. odora
Eng- Tragthat (Bleg-T)-gruppen C. rivulosa (C. dealbata)-gruppen
Tåge-Tragthat C. nebularis
Knippe-Tragthat (Knippe-Gråblad) L. connata (Lyophyllum connatum)

Man skal vide, at Tåge-Tragthat ikke tåles af alle, og at flere små, hvide arter omkring Eng-Tragthat er meget giftige p.g.a. deres høje muscarin-indhold.
Man bør fraråde at spise Knippe-Tragthat, da den indeholder stoffer, som er mistænkt for at kunne fremkalde kræft.
Stor Tragthat indeholder blåsyre, som dog forsvinder ved tilberedning (opvarmning)..

Trævlhat Inocybe
Almindelig Trævlhat I. geophylla
Lilla Trævlhat I. lilacina
Giftig Trævlhat I. erubescens (patouillardii)

Flere trævlhatte-arter er giftige på grund af deres høje indhold af muscarin.
Man skal kunne kende Giftig Trævlhat fra Vårmusseron og Lilla Trævlhat fra Violet Ametysthat og Skær Huesvamp.

Tåreblad Hebeloma

Ansøgeren skal kunne kende tåreblade fra ridderhatte og andre lyssporede slægter

Viftesvamp Tapinella
Sortfiltet Viftesvamp (Sortfiltet Netbladhat) T. atrotomentosa (Paxillus atromentosus.)
Vokshat Hygrocybe, Cuphophyllus m.fl.
Kegle-Vokshat-gruppen H. conica-gruppen
Eng-Vokshat C. pratensis (Hygrocybe p.)
Snehvid Vokshat-gruppen C. virgineus (Hygrocybe verginea)-gruppen
Væbnerhat Megacollybia
Bredbladet Væbnerhat M. platyphylla

Skal kunne kendes fra Sodfarvet Skærmhat.

Østershat Pleurotus
Almindelig Østershat P. ostreatus

Man skal kunne skelne Almindelig Østershat-gruppen fra den giftige Kridthat og den uspiselige Gummihat.

 

RØRHATTE

Skælrørhat Leccinum
Brun Skælrørhat-gruppen 2) L. scabrum-gruppen
Orange Skælrørhat-gruppen 2) L. versipelle-gruppen

Man skal vide, at de orange skælrørhatte skal tilberedes med ekstra grundig opvarm-ning, da de ellers kan give kraftigt mavebesvær hos nogle.

Galderørhat Tylopilus
Galderørhat Tylopilus felleus

Unge frugtlegemer af Galderørhat, som er bitre men ugiftig, kan forveksles med Spiselig Rørhat-gruppen.

Rørhat Boletus
Spiselig Rørhat-gruppen (Karl Johan) Boletus edulis-gruppen

Kan forveksles med unge eksemplarer af den bitre men ugiftige Galderørhat.

Bitterrørhat Caloboletus
Rod-Rørhat Caloboletus radicans (Boletus r.)
Skønfodet Rørhat Caloboletus calopus (Boletus c.)

Skønfodet Rørhat, Rod-Rørhat, og den meget sjældne Rødmosset Rørhat (Caloboletus kluzakii), er ligesom Galderørhat, bitre.

Dværgrørhat Xerocomellus
Rødsprukken Rørhat-gruppen X. chrysenteron (Boletus c.)
Imleria (Boletus) Imleria (Boletus
Brunstokket Rørhat Imleria badia (B.badius)
Slimrørhat Suillus
Brungul Slimrørhat (Brungul Rørhat) S. luteus
Grovporet Slimrørhat (Grovporet Rørhat) S. bovinus
Hulstokket Slimrørhat (Hulstokket Rørhat) S. cavipes
Lærke-Slimrørhat (Lærke-Rørhat) S. grevillei
Giftrørhat Rubrobotetus (Boletus)
Satans Rørhat-gruppen Rubroboletus satanas-gruppen

Man skal vide, at den sjældne Satans Rørhat og tre andre meget sjældne arter, Djævle-Rørhar (Rhodopurpureus legaliae), Rødgul Rørhat (Rhodopurpureus rhodoxanthus) og Purpur-Rørhat (Imperator rhodopurpureus), er giftige.

Indigorørhat Suillus og Neoboletus
Netstokket Indigorørhat-gruppen2) Suillellus luridus(Boletus l.)-gruppen
Punktstokket Indigorørhat-gruppen2)  Neoboletus luridiformis (Boletus erythropus)-gruppen
Peberrørhat Chalciporus
Peberrørhat Chalciporus piperatus

PORESVAMPE

Birkeporesvamp Fomitopsis betulina
Broget Læderporesvamp-gruppen2) Trametes versicolor-gruppen
Kæmpeporesvamp (Kæmpe-Knippeporesvamp) Meripilus giganteus
Oksetunge Fistulina hepatica
Skællet Stilkporesvamp-gruppen 2) Cerioporus squamosus(Polyporus s.)-gruppen
Svovlporesvamp Laetiporus sulphureus
Tøndersvamp Fomes fomentarius

PIGSVAMP

 Pigsvamp Hydnum

STINKSVAMPE

Hunde-Stinksvamp Mutinus caninus
Almindelig Stinksvamp Phallus impudicus

STØVBOLDE m. fl.

 Bruskbold-arter  Scleroderma spp
 Pære-Støvbold  Apioperdon pyriforme
 Krystal-Støvbold  Lycoperdon perlatum
 Kæmpe-Støvbold  Langermannia gigantea
 Stjernebold-arter  Geastrum spp

TRØFLER

Trøfler er svampe, der danner underjordiske knoldformede frugtlegmer. Der findes trøfler inden for slægten Tuber og mange andre slægter af svampe; de fleste af disse er uspiselige, og nogle regnes for at være giftige. Tuber-slægten omfatter verdens mest eftertragtede spisesvampe, især Piemonteser-Trøffel (T. magnatum) og Perigord-Trøffel (T. melanogaster), som begge ikke findes i Danmark, men også Sommer-Trøffel (T. aestivum), som findes i Danmark, er værdsat.

BÆGERSVAMPE

Morkel Morchella
Almindelig/Spiselig Morkel-gruppen Morchella vulgaris/esculenta-gruppen
Kegle-Morkel-gruppen Morchella conica/elata-gruppen

Rå og utilstrækkeligt opvarmede morkler er giftige. De skal varmebehandles grundigt, før de spises.

Stenmorkel Gyromitra
Ægte Stenmorkel G. esculenta

Ægte Stenmorkel er meget giftig. Selv efter tørring og/eller afkogning er der giftstoffer tilbage. Den bør ikke bruges som spisesvamp.

Foldhat Helvella
Kruset Foldhat Helvella crispa
Orangebæger Aleuria
Almindelig Orangebæger Aleuria aurantia/td>

ANDRE SVAMPE

Almindelig Guldgaffel Calocera viscosa
Kruset Blomkålssvamp Sparassis crispa
Almindelig Judasøre Auricularia auricula-judae

Noter:
1) Der findes flere nært-beslægtede arter, der oftest kun kan bestemmes med sikkerhed på mikro-skopiske karakterer.
2) Der findes flere arter inden for gruppen. Arterne kan oftest bestemmes med sikkerhed på makro-skopiske karakterer.
Revideret maj 1998/Jørgen Albertsen
Revideret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)
Revideret 2015/Anne Storgaard (navneændringer m.m.)
Revideret november 2018/Henny Tang Lohse (navneændringer)
Revideret marts 2021/Jørn Gry m.fl. (generelt)
 

Comments are closed.