Revideret
maj 1998/Jørgen Albertsen
Opdateret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)
Revideret
2015/Anne Storgaard (navneændringer m.m.)
Almene
bestemmelser
Foreningen
til Svampekundskabens Fremmes diplomprøve afholdes hvert år i september eller
oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding.
Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå,
betales 50 Kr.
Kandidaten
bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens
bestyrelse. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de
ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette
foregår så realistisk som muligt. Kandidaten præsenteres derfor for et blandet
udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen
til, om de findes på nedenstående liste eller ej.
Prøvens resultat er enten “bestået” eller “ikke bestået”. Afgørelsen kan ikke
ankes.
Kun foreningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven.
Formålet
med diplomprøven er at dokumentere, at diplomtageren er i stand til sikkert at
lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at
kandidaten, på en afrundet og sikker måde, kan videregive, hvordan man kender de
almindelige arter, som ofte samles på svampeekskursionen, men med
særlig vægt på betydningsfulde spise- og giftsvampe.
Det
er vigtigt, at kandidaten ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også
kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås
hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af
fællessvøb og lamelsvøb, økologi, væksttidspunkt etc.
Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere
vigtigt, at kandidaten, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret
for arter, han/hun ikke kender.
Kandidaten
skal kende arternes værdi som spisesvampe, samt kende de grundlæggende regler
for tilberedning af spiselige svampe og de vigtigste forgiftningssymptomer. Kandidaten skal generelt anbefale, at svampe skal tilberedes før indtagelse.
Kandidaten skal naturligvis også kunne vurdere, om en svamp, på grund af
forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.
Derudover forventes det, at kandidaten har en vis indsigt i svampenes biologi
og deres rolle i naturens kredsløb.
Efterfølgende
gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som kandidaten forventes at
kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.
Det er bydende nødvendigt, at kandidaten kan bestemme de giftige arter med 100%
sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.
Svampearter
uden for listen behøver kandidaten ikke at kunne navngive, men han/hun skal
kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller
slægter.
Det
er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne i den nedenstående liste.
Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige (latinske) navne.
Arter,
artsgrupper og slægter der bør kendes
Listens danske navne er dem, der findes i Dansk-latinsk
navnebase, der findes på foreningens hjemmeside.
http://www.svampe.dk/databaser/dansk-latinsk-navnedatabase/
Nyere synonymer er angivet med (kursiv).
Bladhatte (lamelsvampe)
| Ametysthat | Laccaria |
| Rød Ametysthat | L. laccata |
| Violet Ametysthat | L. amethystina |
-
Man skal kunne skelne ametysthattene fra Almindelig Trævlhat og Skær
Huesvamp-gruppen, og man skal vide at ametysthatte har et højt indhold af
arsen.
| Blækhat | Coprinopsis og Coprinellus (Coprinus) |
| Almindelig Blækhat | Coprinopsis atramentaria (Coprinus a.) |
| Glimmer-Blækhat | Coprinellus. micaceus (Coprinus m.) |
-
Man skal være klar over den særlige giftvirkning hos Almindelig Blækhat i
forbindelse med alkohol.
| Bredblad | Stropharia |
| Spanskgrøn Bredblad-gruppen | S. aeruginosa-gruppen |
| Bruskhat | Marasmius |
| Elledans-Bruskhat | M. oreades |
-
Man skal vide, at Elledans-Bruskhat ikke må spises rå, da den indeholder
blåsyre.
| Champignon | Agaricus |
| Ager-Champignon-gruppen | A. arvensis-gruppen |
| Blod-Champignon-gruppen | A. silvaticus-gruppen |
| Have-Champignon | A. bisporus (brunnescens ) |
| Karbol-Champignon-gruppen | A. xanthodermus-gruppen |
| Mark-Champignon | A. campestris (campester) |
| Vej-Champignon | A. bitorquis |
-
Kandidaten skal med sikkerhed kunne kende champignoner fra fluesvampe, ikke
mindst de giftige. Giftvirkningen af Karbol-Champignon skal kendes. Man skal
kende til den mulige giftvirkning af Ager-Champignon og andre gulnende arter,
p.g.a. det store indhold af cadmium og andre tungmetaller.
| Epaulethat | Panellus |
| Kliddet Epaulethat | P. stipticus |
| Fagerhat | Calocybe |
| Vårmusseron | C. gambosa |
-
Kandidaten skal være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat,
der også kan optræde i forsommeren.
| Fladhat | Rhodocollybia og Gymnopus (Collybia) |
| Horngrå Fladhat-gruppen | R. butyracea-gruppen (Collybia b. ) |
| Løv-Fladhat-gruppen | G. dryophilus-gruppen (Collybia d.) |
| Fluesvamp | Amanita |
| Grøn Fluesvamp | A. phalloides |
| Høj Fluesvamp (Gråbrun Fl.) | A. excelsa (spissa) |
| Kam-Fluesvamp-gruppen | A. vaginata-gruppen |
| Kugleknoldet Fluesvamp | A. citrina (mappa) |
| Panter-Fluesvamp | A. pantherina |
| Rød Fluesvamp | A. muscaria |
| Rødmende Fluesvamp | A. rubescens |
| Snehvid Fluesvamp (Hvid Fl.) | A. virosa |
-
Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes, navnlig når det drejer sig om
helt unge eksemplarer.
| Fløjlsfod | Flammulina |
| Gul Fløjlsfod (Almindelig F.) | F. velutipes |
| Gråblad | Lyophyllum |
| Røggrå Gråblad-gruppen | L. fumosum-gruppen (decastes) |
| Gummihat | Sarcomyxa |
| Gummihat (Sildig Epaulethat) |
S. serotina (Panellus s.) |
| Hekseringshat (Hekserings-Ridderhat) | Lepista |
| Brunstænket Hekseringshat (B. Tragthat) | L. flaccida (Clitocybe inversa) |
| Violet Hekseringshat (Høstmusseron) | L. nuda |
| Bleg Hekseringshat | L. personata |
-
Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte, og man skal
vide, at hekseringshattene er giftige i rå tilstand.
| Hjelmhat | Galerina |
| Randbæltet Hjelmhat-gruppen | G. marginata-gruppen |
-
Man skal vide, at denne gruppe af træboende hjelmhatte med ring er dødeligt
giftige (samme giftstoffer, som hos Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare
for at forveksle dem med Foranderlig Skælhat.
| Honningsvamp | Armillaria spp. |
-
Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, at
Honningsvamp ikke bør nydes rå, og at der findes flere arter af Honningsvamp.
| Huesvamp | Mycena |
| Skær Huesvamp-gruppen | M. pura-gruppen |
-
Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen er giftige (muscarin).
| Kæmpeparasolhat | Macrolepiota |
| Stor Kæmpeparasolhat (Stor Parasolhat) | M. procera |
| Løghat | Mycetinis |
| Stor Løghat (Stor Løg-Bruskhat) |
M. alliaceus (Marasmius a.) |
| Melhat | Clitopilus |
| Gråhvid Melhat | C. prunulus |
| Mælkehat | Lactarius |
| Dråbeplettet Mælkehat-gruppen | L. blennius-gruppen |
| Gran-Mælkehat-gruppen | L. deterrimus-gruppen |
| Hvidfiltet Mælkehat-gruppen | L. vellereus-gruppen |
| Manddraber-Mælkehat (Olivenbrun M.) | L. necator |
| Mose-Mælkehat | L. helvus |
| Peber-Mælkehat-gruppen | L. piperatus-gruppen |
| Sødlig Mælkehat-gruppen | L. subdulcis-gruppen |
-
Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling,
men at de i stor udstrækning nydes nedsaltede i de østeuropæiske lande. Desuden
skal man vide, at Manddraber-
Mælkehat indeholder kræftfremkaldende stoffer, og at Mose-Mælkehat er giftig i
større mængder.
| Netbladhat | Paxillus |
| Almindelig Netbladhat | P. involutus |
-
Man skal vide, at Almindelig Netbladhat kan forårsage dødeligt forløbende
giftvirkninger ved gentagen nydelse, og specielt være opmærksom på, at arten i
ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.
| Orangekantarel | Hygrophoropsis |
| Almindelig Orangekantarel | H. aurantiaca |
| Parasolhat | Lepiota |
| Stinkende Parasolhat | L. cristata |
-
Man skal vide, at flere små arter af parasolhat er meget giftige (samme
giftstoffer som Snehvid Fluesvamp og Randbæltet Hjelmhat).
| Parykhat (Blækhat) | Coprinus |
| Stor Parykhat (Paryk-Blækhat) | C. comatus |
| Porcelænshat | Oudemansiella mucida |
| Pælerodshat | Xerula |
| Almindelig Pælerodshat | X. radicata (Oudemansiella r.) |
| Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | Chlorophyllum (Macrolepiota) |
| Almindelig Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | C. olivieri (Macrolepiota o.) |
| Ægte Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | C. rhacodes (Macrolepiota r.) |
| Ridderhat | Tricholoma |
| Hvid Ridderhat-gruppen | T. stiparophyllum (T. album-gruppen) |
| Jordfarvet Ridderhat-gruppen (Jord-Ridderhat) | T. terreum-gruppen |
| Stribet Ridderhat-gruppen | T. sciodes-gruppen |
| Svovl-Ridderhat | T. sulphureum |
| Ægte Ridderhat | T. equestre (auratum) |
-
Man skal kende til de nye oplysninger om Ægte Ridderhats giftighed og advare
mod at indtage den i større mængder.
| Rødblad | Entoloma |
| Giftig Rødblad | E. sinuatum (eulividum) (lividum) |
- Giftig
Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.
| Skælhat | Kuehneromyces (Pholiota) |
| Foranderlig Skælhat | Kuehneromyces mutabilis (Pholiota m.) |
-
Denne art skal ubetinget kunne kendes og adskilles fra gruppen af træboende
hjelmhatte med ring (Randbæltet Hjelmhat-gruppen).
| Skærmhat | Pluteus |
| Sodfarvet Skærmhat | P. cervinus (atricapillus) |
| Skørhat | Russula |
| Broget Skørhat | R. cyanoxantha |
| Fastkødet Skørhat | R. lepida (rosea) |
| Galde-Skørhat | R. fellea |
| Gift-Skørhat-gruppen | R. emetica-gruppen |
| Hummer-Skørhat-gruppen | R. xerampelina-gruppen |
| Okkergul Skørhat | R. ochroleuca |
| Prægtig Skørhat | R. paludosa |
| Spiselig Skørhat | R. vesca |
| Sværtende Skørhat-gruppen | R. nigricans-gruppen |
-
De særlige kendetegn for slægten skal kendes, lige som reglen om, at alle
mildtsmagende skørhatte er spiselige.
| Slimslør | Gomphidius |
| Grå Slimslør | G. glutinosus |
| Slørhat | Cortinarius |
-
Kandidaten skal kunne genkende karakteristiske arter som værende slørhatte. Man
skal være klar over, at der kendes tre dødeligt giftige arter i Danmark, og at
mange arters giftighed endnu ikke er undersøgt.
Man skal fraråde
folk at spise slørhatte
| Sneglehat | Hygrophorus |
| Elfenbens-Sneglehat-gruppen | H. eburneus-gruppen |
| Svovlhat | Hypholoma |
| Gran-Svovlhat | H. capnoides |
| Knippe-Svovlhat | H. fasciculare |
| Tragthat | Clitocybe og Infundibulicybe |
| Almindelig Tragthat | Infundibulicybe gibba (Clitocybe infundibuliformis) |
| Stor Tragthat | Infundibulicybe geotropa (Clitocybe g.) |
| Anis-Tragthat | C. odora |
| Eng- Tragthat-gruppen (Bleg-T) | C. rivulosa-gruppen (C. dealbata) |
| Knippe-Tragthat (Knippe-Gråblad) | C. connata (Lyophyllum c.) |
| Tåge-Tragthat | C. nebularis |
-
Man skal vide, at Tåge-Tragthat ikke tåles af alle, og at flere små, hvide
arter omkring Eng-Tragthat er meget
giftige (muscarin). – Man bør fraråde at spise Knippe-Tragthat, da den indeholder et kræftfremkaldende stof.
| Trævlhat | Inocybe |
| Almindelig Trævlhat | I. geophylla |
| Lilla Trævlhat (Almindelig Trævlhat lilla varietet) |
I. lilacina (geophylla) |
| Giftig Trævlhat | I. erubescens (patouillardii) |
-
Man skal kunne kende Giftig Trævlhat fra Vårmusseron og Lilla Trævlhat fra Skær Huesvamp og Violet
Ametysthat.
| Tåreblad | Hebeloma |
-
Kandidaten skal kunne kende tåreblade fra ridderhatte og andre lyssporede
slægter.
| Viftesvamp | Tapinella |
| Sortfiltet Viftesvamp (Sortfiltet Netbladhat) | T. atrotomentosa (Paxillus a.) |
| Vokshat | Hygrocybe (incl. Camarophyllus) |
| Eng-Vokshat | H. pratensis |
| Kegle-Vokshat-gruppen | H. conica-gruppen |
| Snehvid Vokshat | H. virginea (niveus) |
| Væbnerhat | Megacollybia |
| Bredbladet Væbnerhat | M. platyphylla |
| Østershat | Pleurotus |
| Almindelig Østershat | P. ostreatus |
| Rørhatte | |
| Rørhat | Boletus |
| Brunstokket Rørhat | B. badius |
| Netstokket Indigo-Rørhat | B. luridus |
| Punktstokket Indigo-Rørhat | B. luridiformis (erythropus) |
| Rod-Rørhat | B. radicans |
| Rødsprukken Rørhat-gruppen | B. chrysenteron (pascuus) |
| Satans Rørhat-gruppen | B. satanas-gruppen |
| Skønfodet Rørhat | B. calopus |
| Spiselig Rørhat-gruppen (Karl Johan) | B. edulis-gruppen |
| Skælrørhat | Leccinum |
| Brun Skælrørhat-gruppen (Brun Birke-Rørhat-gruppen) | L. scabrum-gruppen |
| Orange Skælrørhat-gruppen (Rød Birke-Rørhatgruppen) | L. versipelle-gruppen |
| Slimrørhat | Suillus |
| Brungul Slimrørhat (Brungul Rørhat) | S. luteus |
| Grovporet Slimrørhat (Grovporet Rørhat) | S. bovinus |
| Lærke-Slimrørhat (Lærke-Rørhat) | S. grevillei |
| Andre rørhatte | |
| Galderørhat | Tylopilus felleus |
| Peberrørhat | Chalciporus piperatus |
-
Man skal vide, at Satans Rørhat er meget giftig, selv i tilberedt stand, at
Skønfodet Rørhat, Rod-Rørhat og Galderørhat er bitre, og at Birke-Rørhattene og
Indigo-Rørhattene er giftige som rå.
| Andre grupper | |
| Bugsvampe | |
| Almindelig Stinksvamp | Phallus impudicus |
| Hunde-Stinksvamp | Mutinus caninus |
| Bruskbold | Scleroderma spp. |
| Krystal-Støvbold | Lycoperdon perlatum |
| Kæmpe-Støvbold | Langermannia gigantea |
| Pære-Støvbold | Lycoperdon pyriforme |
| Stjernebold | Geastrum spp. |
| Kantarelgruppen | |
| Almindelig Kantarel-gruppen | Cantharellus cibarius-gruppen |
| Trompetsvamp (Sort T.) (Stor T.) | Craterellus cornucopioides |
| Tragt-Kantarel | Craterellus tubaeformis (Cantharellus t.) |
| Poresvampe | |
| Birkeporesvamp | Piptoporus betulinus |
| Broget Læderporesvamp-gruppen | Trametes versicolor-gruppen |
| Kæmpeporesvamp (Kæmpe-Knippeporesvamp) | Meripilus giganteus |
| Oksetunge | Fistulina hepatica |
| Skællet Stilkporesvamp-gruppen | Polyporus squamosus-gruppen |
| Svovlporesvamp | Laetiporus sulphureus |
| Tøndersvamp | Fomes fomentarius |
| Sæksvampe | |
| Almindelig Orangebæger | Aleuria aurantia |
| Foldhat | Helvella spp. |
| Spiselig Morkel-gruppen | Morchella esculenta-gruppen |
| Stenmorkel | Gyromitra spp. |
-
De specielle giftforhold hos Stenmorkel skal kendes.
| Diverse arter | |
| Almindelig Guldgaffel | Calocera viscosa |
| Almindelig Pigsvamp-gruppen | Hydnum repandum-gruppen |
| Blomkålssvamp | Sparassis crispa |
| Almindelig Judasøre | Auricularia auricula-judae |
