Revideret maj 1998/Jørgen Albertsen
Opdateret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)
Almene bestemmelser
Foreningen til Svampekundskabens Fremmes diplomprøve afholdes hvert år i september eller oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding.
Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå, betales 50 Kr.
Kandidaten bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens bestyrelse. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette foregår så realistisk som muligt. Kandidaten præsenteres derfor for et blandet udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen til, om de findes på nedenstående liste eller ej.
Prøvens resultat er enten “bestået” eller “ikke bestået”. Afgørelsen kan ikke ankes.
Kun foreningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven.
Formålet med diplomprøven er at dokumentere, at diplomtageren er i stand til sikkert at lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at kandidaten, på en afrundet og sikker måde, kan videregive, hvordan man kender almindelige og betydningsfulde spise- og giftsvampe.
Det er vigtigt, at kandidaten ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af fællessvøb og lamelsvøb, økologi, væksttidspunkt etc.
Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere vigtigt, at kandidaten, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret for arter, han/hun ikke kender.
Kandidaten skal kende arternes værdi som spisesvampe, samt kende de grundlæggende regler for tilberedning af spiselige svampe og de vigtigste forgiftningssymptomer. Kandidaten skal naturligvis også kunne vurdere, om en svamp, på grund af forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.
Derudover forventes det, at kandidaten har en vis indsigt i svampenes biologi og deres rolle i naturens kredsløb.
Efterfølgende gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som kandidaten forventes at kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.
Det er bydende nødvendigt, at kandidaten kan bestemme de giftige arter med 100% sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.
Svampearter uden for listen behøver kandidaten ikke at kunne navngive, men han/hun skal kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller slægter.
Det er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne i den nedenstående liste.
Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige (latinske) navne.
Arter, artsgrupper og slægter der bør kendes
Listens danske navne er dem, der findes i “De danske svampenavne – en kommenteret navneliste”, Petersen og Vesterholt 1993.
Nyere synonymer er angivet med (kursiv).
Bladhatte (lamelsvampe)
| Ametysthat | Laccaria |
| Rød Ametysthat | L. laccata |
| Violet Ametysthat | L. amethystina |
- Man skal kunne skelne ametysthattene fra Almindelig Trævlhat og Skær Huesvamp-gruppen, og man skal vide at ametysthatte har et højt indhold af arsen.
| Blækhat | Coprinus |
| Almindelig Blækhat | C. atramentarius |
| Glimmer-Blækhat | C. micaceus |
| Paryk-Blækhat | C. comatus |
- Man skal være klar over den særlige giftvirkning hos Almindelig Blækhat i forbindelse med alkohol.
| Bredblad | Stropharia |
| Spanskgrøn Bredblad-gruppen | S. aeruginosa-gruppen |
| Bruskhat | Marasmius |
| Elledans-Bruskhat | M. oreades |
| Stor Løg-Bruskhat | M. alliaceus |
- Man skal vide, at Elledans-Bruskhat ikke må spises rå, da den indeholder blåsyre.
| Champignon | Agaricus |
| Ager-Champignon-gruppen | A. arvensis-gruppen |
| Blod-Champignon-gruppen | A. silvaticus-gruppen |
| Have-Champignon | A. brunnescens (bisporus) |
| Karbol-Champignon-gruppen | A. xanthodermus-gruppen |
| Mark-Champignon | A. campester |
| Vej-Champignon | A. bitorquis |
- Kandidaten skal med sikkerhed kunne kende champignoner fra fluesvampe, ikke mindst de giftige. Giftvirkningen af Karbol-Champignon skal kendes. Man skal kende til den mulige giftvirkning af Ager-Champignon og andre gulnende arter, p.g.a. det store indhold af cadmium og andre tungmetaller.
| Epaulethat | Panellus |
| Sildig Epaulethat | P.serotinus |
| Fagerhat | Calocybe |
| Vårmusseron | C. gambosa |
- Kandidaten skal være opmrksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat, der også kan optræde i forsommeren.
| Fladhat | Collybia |
| Horngrå Fladhat-gruppen | C. butyracea-gruppen |
| Løv-Fladhat-gruppen | C. dryophila-gruppen |
| Fluesvamp | Amanita |
| Grøn Fluesvamp | A. phalloides |
| Høj Fluesvamp (Gråbrun Fl.) | A. excelsa (spissa) |
| Kam-Fluesvamp-gruppen | A. vaginata-gruppen |
| Kugleknoldet Fluesvamp | A. citrina (mappa) |
| Panter-Fluesvamp | A. pantherina |
| Rød Fluesvamp | A. muscaria |
| Rødmende Fluesvamp | A. rubescens |
| Snehvid Fluesvamp (Hvid Fl.) | A. virosa |
- Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes, navnlig når det drejer sig om helt unge eksemplarer.
| Fløjlsfod | Flammulina |
| Almindelig Fløjlsfod (Gul F.) | F. velutipes |
| Gråblad | Lyophyllum |
| Knippe-Gråblad | L. connatum |
| Røggrå Gråblad-gruppen | L. fumosum-gruppen (decastes) |
- Man bør fraråde at spise Knippe-Gråblad, da den indeholder et kræftfremkaldende stof.
| Hekseringshat (Hekserings-Ridderhat) | Lepista |
| Brunstænket Hekseringshat (B. Tragthat) | L. inversa (Clitocybe i.) |
| Violet Hekseringshat (Høstmusseron) | L. nuda |
| Bleg Hekseringshat | L. personata |
- Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte, og man skal vide, at hekseringshattene er giftige i rå tilstand.
| Hjelmhat | Galerina |
| Randbæltet Hjelmhat-gruppen | G. marginata-gruppen |
- Man skal vide, at denne gruppe af træboende hjelmhatte med ring er dødeligt giftige (samme giftstoffer, som hos Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare for at forveksle dem med Foranderlig Skælhat.
| Honningsvamp | Armillaria spp. |
- Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, at Honningsvamp ikke bør nydes rå, og at der findes flere arter af Honningsvamp.
| Huesvamp | Mycena |
| Skær Huesvamp-gruppen | M. pura-gruppen |
- Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen er giftige (muscarin).
| Melhat | Clitopilus |
| Gråhvid Melhat | C. prunulus |
| Mælkehat | Lactarius |
| Dråbeplettet Mælkehat-gruppen | L. blennius-gruppen |
| Gran-Mælkehat-gruppen | L. deterrimus-gruppen |
| Hvidfiltet Mælkehat-gruppen | L. vellereus-gruppen |
| Manddraber-Mælkehat (Olivenbrun M.) | L. necator |
| Mose-Mælkehat | L. helvus |
| Peber-Mælkehat-gruppen | L. piperatus-gruppen |
| Sødlig Mælkehat-gruppen | L. subdulcis-gruppen |
- Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling, men at de i stor udstrækning nydes nedsaltede i de østeuropæiske lande. Desuden skal man vide, at Manddraber-
Mælkehat indeholder kræftfremkaldende stoffer, og at Mose-Mælkehat er giftig i større mængder.
| Netbladhat | Paxillus |
| Almindelig Netbladhat | P. involotus |
| Sortfiltet Netbladhat | P. atrotomentosus |
- Man skal vide, at Almindelig Netbladhat kan forårsage dødeligt forløbende giftvirkninger ved gentagen nydelse, og specielt være opmærksom på, at arten i ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.
| Orangekantarel | Hygrophoropsis |
| Almindelig Orangekantarel | H. aurantiaca |
| Parasolhat | Lepiota og Macrolepiota |
| Rabarber-Parasolhat | M. rhacodes |
| Stinkende Parasolhat | L. cristata |
| Stor Parasolhat | M. procera |
- Man skal vide, at flere små arter af parasolhat er meget giftige (samme giftstoffer som Snehvid Fluesvamp og Randbæltet Hjelmhat).
| Porcelænshat | Oudemansiella mucida |
| Pælerodshat | Xerula |
| Almindelig Pælerodshat | X. radicata (Oudemansiella r.) |
| Ridderhat | Tricholoma |
| Hvid Ridderhat-gruppen | T. album-gruppen |
| Jord-Ridderhat-gruppen | T. terreum-gruppen |
| Stribet Ridderhat-gruppen | T. sciodes-gruppen |
| Svovl-Ridderhat | T. sulphureum |
| Ægte Ridderhat | T. auratum (equestre) |
- Man skal kende til de nye oplysninger om Ægte Ridderhats giftighed og advare mod at indtage den i større mængder.
| Rødblad | Entoloma |
| Giftig Rødblad | E. eulividum (lividum) |
- Giftig Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.
| Skælhat | Pholiota |
| Foranderlig Skælhat | P. mutabilis (Kuehneromyces m.) |
- Denne art skal ubetinget kunne kendes og adskilles fra gruppen af træboende hjelmhatte med ring (Randbæltet Hjelmhat-gruppen).
| Skærmhat | Pluteus |
| Sodfarvet Skærmhat | P. cervinus (atricapillus) |
| Skørhat | Russula |
| Broget Skørhat | R. cyanoxantha |
| Fastkødet Skørhat | R. rosea |
| Galde-Skørhat | R. fellea |
| Gift-Skørhat-gruppen | R. emetica-gruppen |
| Hummer-Skørhat-gruppen | R. xerampelina-gruppen |
| Okkergul Skørhat | R. ochroleuca |
| Prægtig Skørhat | R. paludosa |
| Spiselig Skørhat | R. vesca |
| Sværtende Skørhat-gruppen | R. nigricans-gruppen |
- De særlige kendetegn for slægten skal kendes, lige som reglen om, at alle mildtsmagende skørhatte er spiselige.
| Slimslør | Gomphidius |
| Grå Slimslør | G. glutinosus |
| Slørhat | Cortinarius |
- Kandidaten skal kunne genkende karakteristiske arter som værende slørhatte. Man skal være klar over, at der kendes tre dødeligt giftige arter i Danmark, og at mange arters giftighed endnu ikke er undersøgt.
Man skal fraråde folk at spise slørhatte
| Sneglehat | Hygrophorus |
| Elfenbens-Sneglehat-gruppen | H. eburneus-gruppen |
| Svovlhat | Hypholoma |
| Gran-Svovlhat | H. capnoides |
| Knippe-Svovlhat | H. fasciculare |
| Tragthat | Clitocybe |
| Almindelig Tragthat | C. gibba (infundibuliformis) |
| Anis-Tragthat | C. odora |
| Bleg Tragthat-gruppen | C. dealbata-gruppen |
| Stor Tragthat | C. geotropa |
| Tåge-Tragthat | C. nebularis |
- Man skal vide, at Tåge-Tragthat ikke tåles af alle, og at flere små, hvide arter omkring Bleg Tragthat og Eng-Tragthat er meget giftige (muscarin).
| Trævlhat | Inocybe |
| Almindelig Trævlhat | I. geophylla |
| Giftig Trævlhat | I. erubescens (patouillardii) |
- Man skal kunne kende Giftig Trævlhat fra Vårmusseron og Almindelig Trævlhat fra Skær Huesvamp og Violet Ametysthat.
| Tåreblad | Hebeloma |
- Kandidaten skal kunne kende tåreblade fra ridderhatte og andre lyssporede slægter.
| Vokshat | Hygrocybe (incl. Camarophyllus) |
| Eng-Vokshat | H. pratensis |
| Kegle-Vokshat-gruppen | H. conica-gruppen |
| Snehvid Vokshat | H. virginea (niveus) |
| Væbnerhat | Megacollybia |
| Bredbladet Væbnerhat | M. platyphylla |
| Østershat | Pleurotus |
| Almindelig Østershat | P. ostreatus |
| Rørhatte | |
| Rørhat | Boletus |
| Brunstokket Rørhat | B. badius |
| Netstokket Indigo-Rørhat | B. luridus |
| Punktstokket Indigo-Rørhat | B. luridiformis (erythropus) |
| Rod-Rørhat | B. radicans |
| Rødsprukken Rørhat-gruppen | B. pascuus (chrysenteron) |
| Satans Rørhat-gruppen | B. satanas-gruppen |
| Skønfodet Rørhat | B. calopus |
| Spiselig Rørhat-gruppen (Karl Johan) | B. edulis-gruppen |
| Skælrørhat | Leccinum |
| Brun Birke-Rørhat-gruppen | L. scabrum-gruppen |
| Rød Birke-Rørhat-gruppen | L. versipelle-gruppen |
| Slimrørhat | Suillus |
| Brungul Rørhat | S. luteus |
| Grovporet Rørhat | S. bovinus |
| Lærke-Rørhat | S. grevillei |
| Andre rørhatte | |
| Galderørhat | Tylopilus felleus |
| Peberrørhat | Chalciporus piperatus |
- Man skal vide, at Satans Rørhat er meget giftig, selv i tilberedt stand, at Skønfodet Rørhat, Rod-Rørhat og Galderørhat er bitre, og at Birke-Rørhattene og Indigo-Rørhattene er giftige som rå.
| Andre grupper | |
| Bugsvampe | |
| Almindelig Stinksvamp | Phallus impudicus |
| Bruskbold | Scleroderma spp. |
| Hunde-Stinksvamp | Mutinus caninus |
| Krystal-Støvbold | Lycoperdon perlatum |
| Kæmpe-Støvbold | Langermannia gigantea |
| Pære-Støvbold | Lycoperdon pyriforme |
| Stjernebold | Geastrum spp. |
| Kantarelgruppen | |
| Almindelig Kantarel-gruppen | Cantharellus cibarius-gruppen |
| Stor Trompetsvamp (Sort T.) | Craterellus cornucopioides |
| Tragt-Kantarel | Cantharellus tubaeformis |
| (Trompet-Kantarel) | (C. infundibuliformis) |
| Poresvampe | |
| Birkeporesvamp | Piptoporus betulinus |
| Broget Læderporesvamp-gruppen | Trametes versicolor-gruppen |
| Kæmpeporesvamp (Kæmpe-Knippeporesvamp) | Meripilus giganteus |
| Oksetunge | Fistulina hepatica |
| Skællet Stilkporesvamp-gruppen | Polyporus squamosus-gruppen |
| Svovlporesvamp | Laetiporus sulphureus |
| Tøndersvamp | Fomes fomentarius |
| Sæksvampe | |
| Almindelig Orangebæger | Aleuria aurantia |
| Foldhat | Helvella spp. |
| Spiselig Morkel-gruppen | Morchella esculenta-gruppen |
| Stenmorkel | Gyromitra spp. |
- De specielle giftforhold hos Stenmorkel skal kendes.
| Diverse arter | |
| Almindelig Guldgaffel | Calocera viscosa |
| Almindelig Pigsvamp-gruppen | Hydnum repandum-gruppen |
| Blomkålssvamp | Sparassis crispa |
| Judasøre | Auricularia auricula-judae |
