04-07-2021
Almene bestemmelser PDF version
Afholdelse af diplomprøve
Foreningen til Svampekundskabens Fremmes (Svampeforeningens) diplomprøve afholdes hvert år i september eller oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding, men kan også – efter accept fra foreningens bestyrelse – afholdes andre steder.
Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå,
betales 50 Kr.
Diplomprøvekommissionen
Ansøgeren bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens bestyrelse. Bestyrelsen kan uddelegere denne kompetence til lokalforeningerne. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette
foregår så realistisk som muligt. Ansøgeren præsenteres derfor for et blandet
udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen
til, om de findes på nedenstående liste eller ej.
Prøvens resultat er enten “bestået” eller “ikke bestået”. Afgørelsen kan ikke
ankes.
Kun svampeforeningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven. Hvis man ikke består første gang, kan man godt indstille sig til prøven flere gange.
Formålet
Ved diplomprøven skal dokumenteres, at ansøgeren er i stand til sikkert at
lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at
ansøgeren på en afrundet og sikker måde kan videregive, hvordan man kender de
almindelige arter, som ofte samles på svampeekskursionen, men med
særlig vægt på betydningsfulde spise- og giftsvampe.
Det er vigtigt, at ansøgeren ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også
kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af
fællessvøb og lamelsvøb, væksttidspunkt, voksested, evt. vært, lugt, farve etc.
Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere
vigtigt, at ansøgeren, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret
for arter, han/hun ikke kender.
Ansøgeren skal kende de arter, som er anerkendte spisesvampe, dvs. svampe som i nyere dansksprogede svampebøger af fagpersoner anerkendes som spisesvampe. Desuden skal ansøgeren kende de grundlæggende regler for tilberedning af spiselige svampe. Ansøgeren skal generelt anbefale, at svampe skal tilberedes før indtagelse. Mange spisesvampe kan efter indtagelse i rå tilstand give overfølsomhedsreaktioner og nogle tilmed forgiftninger, fx morkler, indigorørhatte og Orange Skælrørhat.
Ansøgeren skal kende de farligste giftsvampes forgiftningssymptomer og mulighed for forveksling med spisesvampe.
Ansøgeren skal også kunne vurdere, om en svamp, på grund af forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.
I folderen fra Svampeforeningen og Fødevarestyrelsen ”Ka’ de spises” findes de 5 svamperåd, som bør kendes:
De 5 svamperåd er
1. Spis kun svampe, du kender 100 %
2. Spis kun anerkendte spisesvampe
3. Brug kun friske svampe til madlavning og nedkøl eventuelle madrester straks
4. Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp – så kan eventuel overfølsomhed vise sig i mindre smertende omfang
5. Spis ikke svampe rå, da mange svampe så kan give ubehag.
Derudover forventes det, at ansøgeren har en vis indsigt i svampenes biologi og deres rolle i naturens kredsløb..
Svampelisten generelt
Efterfølgende gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som ansøgeren forventes at kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.
Det er nødvendigt, at ansøgeren kan bestemme de vigtigste giftige arter med 100% sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.
Svampearter uden for listen behøver ansøgeren ikke at kunne navngive, men han/hun skal kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller slægter.
Det er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne, artsgrupperne og slægterne i den nedenstående liste. Man bør dog vide, at svampearternes danske og videnskabelige (latinske) navne almindeligvis er todelte, og dermed angiver både slægt og art.
Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige navne.
Nogle nyere synonymer er angivet i parentes.
Listens danske og videnskabelige navne er dem, der findes i Svampedatabasen på Svampeatlas
SVAMPELISTEN – ARTER OG SLÆGTER
KANTARELLER
| Kantarel og Trompetsvamp | Cantharellus og Craterellus |
| Almindelig Kantarel-gruppen 2) | Cantharellus cibarius-gruppen |
| Trompetsvamp (Sort T., Stor T.) | Craterellus cornucopioides |
| Tragt-Kantarel | Craterellus tubaeformis (Cantharellus t.) |
LAMELSVAMPE
| Ametysthat | Laccaria |
| Rød Ametysthat | L. laccata |
| Violet Ametysthat | L. amethystina |
Man skal kunne skelne ametysthattene fra Almindelig Trævlhat og Skær Huesvamp-gruppen. Man skal vide, at ametysthatte har et højt indhold af sundhedsmæssigt betænkelige arsen-forbindelser og derfor ikke anbefales som spisesvampe.
| Blækhat | Coprinopsis og Coprinellus (Coprinus) |
| Almindelig Blækhat | Coprinopsis atramentaria (Coprinus atramentarius) |
| Skade-Blækhat | Coprinopsis picacea (Coprinus picaceus) |
| Glimmer-Blækhat | Coprinellus. micaceus (Coprinus m.) |
Man skal være klar over den særlige giftvirkning af Almindelig Blækhat i forbindelse med alkohol. Det virksomme stof (coprin) har i undersøgelser også vist at skade kønsceller og være muligt kræftfremkaldende. Foruden Almindelig Blækhat er der også flere andre blækhatte, fx Skade- og Glimmer Blækhat, som indeholder mindre mængder af coprin, og de bør derfor ikke spises.
Stor Parykhat, der er spiselig, kan evt. forveksles med unge eksemplarer af Almindelig Blækhat og Skade-Blækhat.
| Bredblad | Stropharia |
| Spanskgrøn Bredblad-gruppen 3) | S. aeruginosa-gruppen |
| Bruskhat | Marasmius |
| Elledans-Bruskhat | M. oreades |
Man skal vide, at Elledans-Bruskhat ikke må spises rå, da den indeholder
blåsyre.
| Champignon | Agaricus |
| Ager-Champignon i bred forstand 1) | A. arvensis s.l. |
| Blod-Champignon-gruppen 2) | A. sylvaticus-gruppen |
| Have-Champignon | A. bisporus (brunnescens ) |
| Karbol-Champignon-gruppen 2) | A. xanthodermus-gruppen |
| Mark-Champignon i bred forstand 1) | A. campestris (campester) s.l. |
| Vej-Champignon | A. bitorquis |
| Prægtig Champignon | A. augustus |
Ansøgeren skal med sikkerhed kunne kende champignoner fra fluesvampe, ikke mindst fra de giftige. Giftvirkningen af Karbol-Champignon skal kendes.
Man skal kende til den mulige sundhedsskadelige virkning af Ager-Champignon og andre gulnende arter, p.g.a. det store indhold af cadmium. Fødevaremyndighederne anbefaler derfor, at man kun spiser begrænsede mængder af gulnende champignoner.
Alle spiselige champignoner indeholder phenylhydraziner, der i mange undersøgelser har givet anledning til mistanke om, at disse svampe kan være kræftfremkaldende. Indholdet af phenylhydraziner reduceres markant ved tilberedning. Derfor anbefaler fødevaremyndighederne, at man ikke spiser større mængder af champignoner og kun efter tilberedning.
| Epaulethat | Panellus |
| Kliddet Epaulethat | P. stipticus |
| Fagerhat | Calocybe |
| Vårmusseron | C. gambosa |
Ansøgeren skal være opmærksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat og Giftig Rødblad, der begge kan optræde samtidigt med Vårmusseron.
| Fladhat | Rhodocollybia og Gymnopus (Collybia) |
| Horngrå Fladhat-gruppen 2) | R. butyracea-gruppen (Collybia b.)-gruppen |
| Løv-Fladhat-gruppen 2) | G. dryophilus-gruppen(Collybia d.)-gruppen |
| Fluesvamp | Amanita |
| Grøn Fluesvamp | A. phalloides |
| Høj Fluesvamp (Gråbrun Fl.) | A. excelsa (spissa) |
| Kam-Fluesvamp-gruppen 2) | A. vaginata-gruppen |
| Kugleknoldet Fluesvamp | A. citrina (mappa) |
| Panter-Fluesvamp | A. pantherina |
| Porfyr-Fluesvamp | A. porphyria |
| Rød Fluesvamp | A. muscaria |
| Rødmende Fluesvamp | A. rubescens |
| Snehvid Fluesvamp (Hvid Fl.) | A. virosa |
Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes (navnlig når det drejer sig om helt unge eksemplarer) og med grønne skørhatte (fx Græsgrøn Skørhat) og med Høj Posesvamp.
De alvorligste svampeforgiftninger i de nordiske lande skyldes især herboende sydøstasiater, der forveksler enten Grøn eller Snehvid Fluesvamp med den i Asien dyrkede posesvamp, Spiselig Posesvamp (Volvariella volvacea).
| Fløjlsfod | Flammulina |
| Gul Fløjlsfod i bred forstand 1) | F. velutipes s.l. |
Man skal vide, at der findes flere nærtbeslægtede arter, som kun kan bestemmes mikroskopisk
| Gråblad | Flammulina |
| Røggrå Gråblad i bred forstand 1) | F. velutipes s.l. |
| Gummihat | Sarcomyxa |
| Gummihat (Sildig Epaulethat) | S. serotina (Panellus s.) |
Man skal kunne skelne den uspiselige Gummihat fra Almindelig Østershat
| Hekseringshat (Hekserings-Ridderhat) | Lepista og Paralepista |
| Brunstænket Hekseringshat (B. Tragthat) | P. flaccida (Clitocybe inversa) |
| Violet Hekseringshat (Høstmusseron) | L. nuda |
| Bleg Hekseringshat | L. saeva (Cantharellus t.) |
Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte.
| Hjelmhat | Galerina |
| Randbæltet Hjelmhat | G. marginata |
Man skal vide, at denne træboende hjelmhat med ring er dødeligt giftig (samme giftstoffer, som hos Grøn og Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare for at forveksle den med Foranderlig Skælhat. Der skal kunne redegøres for forskellene.
| Honningsvamp | Armillaria |
Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, og at der findes flere lignende arter af Honningsvamp. Honningsvampe bør ved tilberedning opvarmes særligt grundigt. Det er især Mørk Honningsvamp (A. ostoyae) som kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner.
| Huesvamp | Mycena |
| Skær Huesvamp-gruppen | M. pura-gruppen |
Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen kan være svagt giftige.
| Kridthat | Pleurocybella |
| Kridthat | Pleurocybella porrigens |
Kridthat har tidligere været anset for at være spiselig, men har senere givet flere alvorlige forgiftninger, også dødeligt forløbende. Den kan forveksles med arter af Østershat og med Gråhvid Melhat.
| Kæmpeparasolhat | Macrolepiota |
| Stor Kæmpeparasolhat (Stor Parasolhat) i bred forstand 1) |
M. procera s.l. |
Den skal kunne kendes fra arter af Rabarberhat (Chlorophyllum).
| Løghat | Mycetinis |
| Stor Løghat (Stor Løg-Bruskhat) | M. alliaceus (Marasmius a.) |
| Melhat | Clitopilus |
| Gråhvid Melhat | C. prunulus |
Den spiselige Gråhvid Melhat kan forveksles med små giftige tragthatte, fx Eng-Tragthat og med Kridthat.
| Mælkehat | Lactarius og Lactifluus |
| Dråbeplettet Mælkehat-gruppen 2) | Lactarius blennius-gruppen |
| Velsmagende Mælkehat-gruppen 2) | L. deliciosus-gruppen |
| Sødlig Mælkehat-gruppen 2) | L. subdulcis-gruppen |
| Manddraber-Mælkehat (Olivenbrun M.) | L. necator |
| Mose-Mælkehat | L. helvus |
| Peber-Mælkehat-gruppen 2) |
Lactifluus piperatus-gruppen |
| Hvidfiltet Mælkehat-gruppen 2) | L. vellereus-gruppen |
Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling.
I bl.a. Finland og de centraleuropæiske lande spises flere af de skarptsmagende mælkehatte i stor udstrækning efter forudgående nedsaltning.
Desuden skal man vide, at Manddraber-Mælkehat indeholder muligt kræftfremkaldende stoffer, som ikke fjernes ved tilberedning og derfor helt frarådes til spisebrug.
| Netbladhat | Paxillus |
| Almindelig Netbladhat-gruppen | P. involutus-gruppen |
Man skal vide, at netbladhatte kan forårsage dødeligt forløbende giftvirkninger ved gentagen indtagelse, og specielt være opmærksom på, at arten (i bred forstand) i ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.
| Orangekantarel | Hygrophoropsis |
| Almindelig Orangekantarel | H. aurantiaca |
Man skal vide, at der findes flere arter, og man skal kunne redegøre for, hvorfor det ikke er kantareller.
| Parasolhat | Lepiota |
| Stinkende Parasolhat | L. cristata |
Man skal vide, at flere små arter af parasolhat er meget giftige (samme giftstoffer som i Grøn og Snehvid Fluesvamp).
| Parykhat (Blækhat) | Coprinus |
| Stor Parykhat (Paryk-Blækhat) | C. comatus |
Man skal kunne skelne mellem Stor Parykhat (Coprinus comatus) og andre blækhatte-slægter (Copri-nopsis og Coprinellus), fx Skade-Blækhat, som er mistænkt for at være giftig.
| Porcelænshat | Mucidula |
| Porcelænshat | Mucidula mucida |
| Posesvamp | Volvopluteus og Volvariella |
| Høj Posesvamp | Volvopluteus gloiocephalus |
Høj Posesvamp, som er almindelig og anses for spiselig, kan forveksles med giftige fluesvampe.
| Pælerodshat | Xerula |
| Almindelig Pælerodshat | X. radicata (Oudemansiella r.) |
| Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | Chlorophyllum (Macrolepiota) |
| Almindelig Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | C. olivieri (Macrolepiota o.) |
| Giftig Rabarberhat | C. brunneum |
| Ægte Rabarberhat (Rabarber-Parasolhat) | C. rhacodes (Macrolepiota r.) |
Almindelig og Ægte Rabarberhat, som er spiselige, kan let forveksles med Giftig Rabarberhat, og de bør derfor generelt frarådes til spisebrug.
| Ridderhat | Tricholoma |
| Hvid Ridderhat-gruppen 2) | T. stiparophyllum (T. album-gruppen) |
| Jordfarvet Ridderhat-gruppen 2) | T. terreum-gruppen |
| Stribet Ridderhat-gruppen 2) | T. sciodes-gruppen |
| Svovl-Ridderhat i bred forstand 1) | T. sulphureum s.l. |
| Ægte Ridderhat-gruppen | T. equestre/frondosae-gruppen |
Alvorlige, også dødelige forgiftninger er rapporteret efter indtagelse af gentagne store måltider af Ægte Ridderhat. Det har ført til forbud mod forhandling af svampen i flere europæiske lande. Nyere polske undersøgelser har dog sået tvivl om årsagen til disse forgiftninger og om identiteten af Ægte Ridderhat (som er et kompleks af svampe) i de rapporterede forgiftningstilfælde. Da man ikke kender det virksomme stof og dets virkningsmekanisme, er det ikke muligt at anbefale indtagelse af Ægte Ridderhat.
| Rødblad | Entoloma |
| Giftig Rødblad | E. sinuatum (eulividum) (lividum) |
Giftig Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.
| Silkehat | Leucoagaricus |
| Rosabladet Silkehat | L. leucothites |
Rosabladet Silkehat, hvis spiselighed ikke kendes, er ret almindelig og kan minde om champignoner
| Skælhat | Kuehneromyces og Pholiota |
| Foranderlig Skælhat | K. mutabilis |
| Krumskællet Skælhat | P. squarrosa |
Foranderlig Skælhat skal ubetinget kunne kendes og adskilles fra den dødeligt giftige træboende hjelmhat med ring, Randbæltet Hjelmhat.
Krumskællet Skælhat har givet flere forgiftninger og bør derfor ikke anvendes til spisebrug.
| Skærmhat | Pluteus |
| Sodfarvet Skærmhat | P. cervinus (atricapillus) |
Forskellen til Bredbladet Væbnerhat skal kunne angives.
| Skørhat | Russula |
| Broget Skørhat | R. cyanoxantha |
| Fastkødet Skørhat | R. lepida (rosea) |
| Galde-Skørhat | R. fellea |
| Gift-Skørhat-gruppen | R. emetica-gruppen |
| Hummer-Skørhat-gruppen | R. xerampelina-gruppen |
| Gift-Skørhat-gruppen | R. emetica-gruppen |
| Okkergul Skørhat | R. ochroleuca |
| Prægtig Skørhat | R. paludosa |
| Spiselig Skørhat | R. vesca |
| Sværtende Skørhat-gruppen | R. nigricans-gruppen |
| Stinkende Skørhat | R. foetens |
Grønne skørhatte, fx Græsgrøn Skørhat, må ikke forveksles med Grøn Fluesvamp.
De særlige kendetegn for slægten skal kendes, lige som reglen om, at alle
mildtsmagende skørhatte, der er fundet i Danmark, er ugiftige.
| Slimslør | Gomphidius |
| Grå Slimslør | G. glutinosus |
| Slørhat | Cortinarius |
Ansøgeren skal kunne genkende karakteristiske arter som værende slørhatte. Man skal være klar over, at der kendes flere dødeligt giftige arter, specielt giftslørhattene, i Danmark, og at mange arters giftighed endnu ikke er undersøgt. Man skal fraråde folk at spise slørhatte
| Sneglehat | Hygrophorus |
| Elfenbens-Sneglehat-gruppen | H. eburneus-gruppen |
| Svovlhat | Hypholoma |
| Gran-Svovlhat | H. capnoides |
| Knippe-Svovlhat | H. fasciculare |
| Tragthat | Clitocybe, Infundibulicybe og Leucocybe |
| Almindelig Tragthat | I. gibba s.l. |
| Stor Tragthat | I. geotropa (Clitocybe g.) |
| Anis-Tragthat | C. odora |
| Eng- Tragthat (Bleg-T)-gruppen | C. rivulosa (C. dealbata)-gruppen |
| Tåge-Tragthat | C. nebularis |
| Knippe-Tragthat (Knippe-Gråblad) | L. connata (Lyophyllum connatum) |
Man skal vide, at Tåge-Tragthat ikke tåles af alle, og at flere små, hvide arter omkring Eng-Tragthat er meget giftige p.g.a. deres høje muscarin-indhold.
Man bør fraråde at spise Knippe-Tragthat, da den indeholder stoffer, som er mistænkt for at kunne fremkalde kræft.
Stor Tragthat indeholder blåsyre, som dog forsvinder ved tilberedning (opvarmning)..
| Trævlhat | Inocybe |
| Almindelig Trævlhat | I. geophylla |
| Lilla Trævlhat | I. lilacina |
| Giftig Trævlhat | I. erubescens (patouillardii) |
Flere trævlhatte-arter er giftige på grund af deres høje indhold af muscarin.
Man skal kunne kende Giftig Trævlhat fra Vårmusseron og Lilla Trævlhat fra Violet Ametysthat og Skær Huesvamp.
| Tåreblad | Hebeloma |
Ansøgeren skal kunne kende tåreblade fra ridderhatte og andre lyssporede slægter
| Viftesvamp | Tapinella |
| Sortfiltet Viftesvamp (Sortfiltet Netbladhat) | T. atrotomentosa (Paxillus atromentosus.) |
| Vokshat | Hygrocybe, Cuphophyllus m.fl. |
| Kegle-Vokshat-gruppen | H. conica-gruppen |
| Eng-Vokshat | C. pratensis (Hygrocybe p.) |
| Snehvid Vokshat-gruppen | C. virgineus (Hygrocybe verginea)-gruppen |
| Væbnerhat | Megacollybia |
| Bredbladet Væbnerhat | M. platyphylla |
Skal kunne kendes fra Sodfarvet Skærmhat.
| Østershat | Pleurotus |
| Almindelig Østershat | P. ostreatus |
Man skal kunne skelne Almindelig Østershat-gruppen fra den giftige Kridthat og den uspiselige Gummihat.
RØRHATTE
| Skælrørhat | Leccinum |
| Brun Skælrørhat-gruppen 2) | L. scabrum-gruppen |
| Orange Skælrørhat-gruppen 2) | L. versipelle-gruppen |
Man skal vide, at de orange skælrørhatte skal tilberedes med ekstra grundig opvarm-ning, da de ellers kan give kraftigt mavebesvær hos nogle.
| Galderørhat | Tylopilus |
| Galderørhat | Tylopilus felleus |
Unge frugtlegemer af Galderørhat, som er bitre men ugiftig, kan forveksles med Spiselig Rørhat-gruppen.
| Rørhat | Boletus |
| Spiselig Rørhat-gruppen (Karl Johan) | Boletus edulis-gruppen |
Kan forveksles med unge eksemplarer af den bitre men ugiftige Galderørhat.
| Bitterrørhat | Caloboletus |
| Rod-Rørhat | Caloboletus radicans (Boletus r.) |
| Skønfodet Rørhat | Caloboletus calopus (Boletus c.) |
Skønfodet Rørhat, Rod-Rørhat, og den meget sjældne Rødmosset Rørhat (Caloboletus kluzakii), er ligesom Galderørhat, bitre.
| Dværgrørhat | Xerocomellus |
| Rødsprukken Rørhat-gruppen | X. chrysenteron (Boletus c.) |
| Imleria (Boletus) | Imleria (Boletus |
| Brunstokket Rørhat | Imleria badia (B.badius) |
| Slimrørhat | Suillus |
| Brungul Slimrørhat (Brungul Rørhat) | S. luteus |
| Grovporet Slimrørhat (Grovporet Rørhat) | S. bovinus |
| Hulstokket Slimrørhat (Hulstokket Rørhat) | S. cavipes |
| Lærke-Slimrørhat (Lærke-Rørhat) | S. grevillei |
| Giftrørhat | Rubrobotetus (Boletus) |
| Satans Rørhat-gruppen | Rubroboletus satanas-gruppen |
Man skal vide, at den sjældne Satans Rørhat og tre andre meget sjældne arter, Djævle-Rørhar (Rhodopurpureus legaliae), Rødgul Rørhat (Rhodopurpureus rhodoxanthus) og Purpur-Rørhat (Imperator rhodopurpureus), er giftige.
| Indigorørhat | Suillus og Neoboletus |
| Netstokket Indigorørhat-gruppen2) | Suillellus luridus(Boletus l.)-gruppen |
| Punktstokket Indigorørhat-gruppen2) | Neoboletus luridiformis (Boletus erythropus)-gruppen |
| Peberrørhat | Chalciporus |
| Peberrørhat | Chalciporus piperatus |
PORESVAMPE
| Birkeporesvamp | Fomitopsis betulina |
| Broget Læderporesvamp-gruppen2) | Trametes versicolor-gruppen |
| Kæmpeporesvamp (Kæmpe-Knippeporesvamp) | Meripilus giganteus |
| Oksetunge | Fistulina hepatica |
| Skællet Stilkporesvamp-gruppen 2) | Cerioporus squamosus(Polyporus s.)-gruppen |
| Svovlporesvamp | Laetiporus sulphureus |
| Tøndersvamp | Fomes fomentarius |
PIGSVAMP
| Pigsvamp | Hydnum |
STINKSVAMPE
| Hunde-Stinksvamp | Mutinus caninus |
| Almindelig Stinksvamp | Phallus impudicus |
STØVBOLDE m. fl.
| Bruskbold-arter | Scleroderma spp |
| Pære-Støvbold | Apioperdon pyriforme |
| Krystal-Støvbold | Lycoperdon perlatum |
| Kæmpe-Støvbold | Langermannia gigantea |
| Stjernebold-arter | Geastrum spp |
TRØFLER
Trøfler er svampe, der danner underjordiske knoldformede frugtlegmer. Der findes trøfler inden for slægten Tuber og mange andre slægter af svampe; de fleste af disse er uspiselige, og nogle regnes for at være giftige. Tuber-slægten omfatter verdens mest eftertragtede spisesvampe, især Piemonteser-Trøffel (T. magnatum) og Perigord-Trøffel (T. melanogaster), som begge ikke findes i Danmark, men også Sommer-Trøffel (T. aestivum), som findes i Danmark, er værdsat.
BÆGERSVAMPE
| Morkel | Morchella |
| Almindelig/Spiselig Morkel-gruppen | Morchella vulgaris/esculenta-gruppen |
| Kegle-Morkel-gruppen | Morchella conica/elata-gruppen |
Rå og utilstrækkeligt opvarmede morkler er giftige. De skal varmebehandles grundigt, før de spises.
| Stenmorkel | Gyromitra |
| Ægte Stenmorkel | G. esculenta |
Ægte Stenmorkel er meget giftig. Selv efter tørring og/eller afkogning er der giftstoffer tilbage. Den bør ikke bruges som spisesvamp.
| Foldhat | Helvella |
| Kruset Foldhat | Helvella crispa |
| Orangebæger | Aleuria |
| Almindelig Orangebæger | Aleuria aurantia/td> |
ANDRE SVAMPE
| Almindelig Guldgaffel | Calocera viscosa |
| Kruset Blomkålssvamp | Sparassis crispa |
| Almindelig Judasøre | Auricularia auricula-judae |
Noter:
1) Der findes flere nært-beslægtede arter, der oftest kun kan bestemmes med sikkerhed på mikro-skopiske karakterer.
2) Der findes flere arter inden for gruppen. Arterne kan oftest bestemmes med sikkerhed på makro-skopiske karakterer.
Revideret maj 1998/Jørgen Albertsen
Revideret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)
Revideret 2015/Anne Storgaard (navneændringer m.m.)
Revideret november 2018/Henny Tang Lohse (navneændringer)
Revideret marts 2021/Jørn Gry m.fl. (generelt)
