DIPLOMPRØVE - Regler og krav

Revideret maj 1998/Jørgen Albertsen
Opdateret 2004/Chr. Lange (omkring Ægte Ridderhat)

Almene bestemmelser

Foreningen til Svampekundskabens Fremmes diplomprøve afholdes hvert år i september eller oktober i København og Århus forudsat tilstrækkelig tilmelding.
Erhvervelsen af diplomet koster 100 Kr. Går man op til prøven uden at bestå, betales 50 Kr.

Kandidaten bedømmes af en diplomprøvekommission på tre personer, udpeget af foreningens bestyrelse. Prøven former sig som en gennemgang af indsamlede svampe, som de ville blive præsenteret under en ekskursion. Der lægges vægt på, at dette foregår så realistisk som muligt. Kandidaten præsenteres derfor for et blandet udvalg af de arter, der er tilgængelige på netop denne dag, uden smålig skelen til, om de findes på nedenstående liste eller ej.
Prøvens resultat er enten "bestået" eller "ikke bestået". Afgørelsen kan ikke ankes.
Kun foreningens medlemmer kan indstille sig til diplomprøven.

Formålet med diplomprøven er at dokumentere, at diplomtageren er i stand til sikkert at lede en svampeekskursion. Ved diplomprøven lægges der derfor vægt på, at kandidaten, på en afrundet og sikker måde, kan videregive, hvordan man kender almindelige og betydningsfulde spise- og giftsvampe.

Det er vigtigt, at kandidaten ikke blot kan bestemme arterne, men at han/hun også kan pege på, hvilke kendetegn, der gør denne bestemmelse mulig. Ved kendetegn forstås hér karakterer, som sporefarve, lameltilhæftning, tilstedeværelse/fravær af fællessvøb og lamelsvøb, økologi, væksttidspunkt etc.
Da der findes over 3000 arter af storsvampe i Danmark, er det endvidere vigtigt, at kandidaten, på betryggende vis, kan håndtere at blive præsenteret for arter, han/hun ikke kender.

Kandidaten skal kende arternes værdi som spisesvampe, samt kende de grundlæggende regler for tilberedning af spiselige svampe og de vigtigste forgiftningssymptomer. Kandidaten skal naturligvis også kunne vurdere, om en svamp, på grund af forrådnelse, larveangreb eller lignende, er uegnet til spisebrug.
Derudover forventes det, at kandidaten har en vis indsigt i svampenes biologi og deres rolle i naturens kredsløb.

Efterfølgende gives en liste over arter, artsgrupper og slægter, som kandidaten forventes at kunne kende og bestemme med rimelig sikkerhed.
Det er bydende nødvendigt, at kandidaten kan bestemme de giftige arter med 100% sikkerhed. Enkelte forvekslinger mellem ugiftige arter kan derimod accepteres.

Svampearter uden for listen behøver kandidaten ikke at kunne navngive, men han/hun skal kunne afgøre, om en forelagt svamp hører til listens arter, artsgrupper eller slægter.

Det er tilstrækkeligt at kende de danske navne på arterne i den nedenstående liste.
Der kræves ikke kendskab til svampenes videnskabelige (latinske) navne.

Arter, artsgrupper og slægter der bør kendes
Listens danske navne er dem, der findes i "De danske svampenavne - en kommenteret navneliste", Petersen og Vesterholt 1993.
Nyere synonymer er angivet med (kursiv).

Bladhatte (lamelsvampe)

- Kandidaten skal være opmrksom på forvekslingsmuligheden med Giftig Trævlhat, der også kan optræde i forsommeren.

- Forvekslingsfaren med champignoner skal kendes, navnlig når det drejer sig om helt unge eksemplarer.

- Man bør fraråde at spise Knippe-Gråblad, da den indeholder et kræftfremkaldende stof.

- Violet Hekseringshat skal kunne kendes fra violette slørhatte, og man skal vide, at hekseringshattene er giftige i rå tilstand.

- Man skal vide, at denne gruppe af træboende hjelmhatte med ring er dødeligt giftige (samme giftstoffer, som hos Snehvid Fluesvamp), og at der er en fare for at forveksle dem med Foranderlig Skælhat.

- Man skal være klar over, at visse mennesker ikke tåler Honningsvamp, at Honningsvamp ikke bør nydes rå, og at der findes flere arter af Honningsvamp.

- Man skal vide, at visse arter i Skær-Huesvamp-gruppen er giftige (muscarin).

- Man skal vide, at de skarptsmagende arter er uspiselige uden særlig behandling, men at de i stor udstrækning nydes nedsaltede i de østeuropæiske lande. Desuden skal man vide, at Manddraber-
Mælkehat indeholder kræftfremkaldende stoffer, og at Mose-Mælkehat er giftig i større mængder.

- Man skal vide, at Almindelig Netbladhat kan forårsage dødeligt forløbende giftvirkninger ved gentagen nydelse, og specielt være opmærksom på, at arten i ældre svampebøger angives som spiselig efter tilberedning.

- Man skal kende til de nye oplysninger om Ægte Ridderhats giftighed og advare mod at indtage den i større mængder.

- Giftig Rødblad skal kunne kendes fra Vårmusseron, Tåge-Tragthat og hvide ridderhatte.