Nordjylland efterår 2019

Region Nordjylland

Kontakt:
Henning Christensen               2331 6315, hc@stofanet.dk  
Dan Ole Faaborg                     9399 0764, Faaborgole@gmail.com
Esben Buch                               2520 2292, Esben.buch@aalborg.dk

Tirsdag 20 august: Kultur- og Borgerhuset i Grindsted 9310 (KBHB)>
Start på efterårssæsonen: Kultur- og Borgerhuset i Grindsted 9310 (KBHB)
Mødested: ved bus 1A endestation. Tid: kl. 19 til 21.
Vi starter sæsonen i Hammer Bakkers nye multihus KBHB med en velkomst og lidt om foreningens struktur i 2019.
Derefter har vi et spændende foredrag med vor landskendte mykolog Jens H. Petersen.
Som afslutning hører vi nyt om Den Danske Naturfonds planer om Hammer Bakker og om Landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker – begge dele vil få indflydelse på svampefolkets brug af bakkerne.
Medlemmer er velkomne til at møde tidligt ind og samle årstidens svampe – der er fine områder lige uden for døren!
Ledere: Henning Christensen, Ole Faaborg og Esben Buch.

Lørdag 31. august: Ekskursion til østkysten ved Hals og Hou
Mødested: P-pladsen ved Trekantskoven
Tid: kl. 13 til 16.
Demo: Koldkærhytten i Koldkær Skov
Vi tjekker op på svampefloret i tre skove: Præstens plantage, Trekantskoven og Koldkær skov. De kystnære skove kan i gode år præstere tidligt, og den lette og sandede bund er god til mange af vore gode spisesvampe. Du kan også tage en tur langs strandengene og finde de særlige arter der.
Ledere: Henning Christensen, Ole Faaborg og Esben Buch.

Søndag 8. september: Naturens dag med svampekontrol i HammerBakker>
”Børn gror i Natur 9”
Tag på svampetur
Mødested: Den primitive lejrplads i Hammer Bakker, indkørsel fra ’Gennem Bakkerne’ 9310 Vodskov fra klokken 13 til 16.
Arrangører: Naturvejleder Esben Buch (Svampediplom) og Ole Henrichsen, Kasper Malmberg og Ole Faaborg fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme og i samarbejde med Sct. Georgs Gilderne i Aalborg
Børne- og familievenlig:  ja
OBS: Husk svampekurv og lille kniv! Der serveres smagsprøver på svampe-suppe!

Søndag 22. september: Ekskursion til V. Thorup Klitplantage
Tid: fra 13 til 16.
Mødested: P-plads midt i plantagen, tæt ved Ellidsbølhus Skovløberhus.
Demo lidt øst herfor ved ’Stuen’, hvor der er et madpakkehus.
Vester Thorup Klitplantage ligger ud til den nordvendte Jammerbugtkyst. Mod vest ligger Bulbjerg, mod øst fiskerlejet Thorupstrand, og mod syd grænser plantagen op til naturarealer og ekstensive landbrugsarealer. Klitplantagen har en udstrækning i øst-vestlig retning på ca. syv km.
Vester Thorup Klitplantage er grundlagt i 1890 for at dæmpe sandflugten.
I Vester Thorup er der registreret et mindre areal med §25 skov øst for Thorup Strandvej. Dette areal består af gammel blandede løvtræer med værdifulde mosbevoksninger og spættehuller. Dette areal prioriteres derfor højt i forhold til naturplejen i form af fjernelse af eksoter og udtynding, så løvtræerne får mest mulig plads.
Ledere: Naturvejleder Esben Buch, Ole Faaborg og Henning Christensen fra FSF Nord.
Turtelefon mht. samkørsel: 9828 6400 Ole.

Tirsdag 24. september: Ekskursion til Lindholm Høje
Mødested: P-pladsen ved Museet.
Tid: Kl. 18 – 20. Demo: foran museet kl. 19:30.
Vi tjekker op på svampefloret på gravpladserne (der kan være fine og sjældne vokshatte) og de andre små skovarealer på begge side af vejen op til museet. Der er fine bøgestykker af variende alder. Der er også gode markarealer, bl. a. hvor vikingemarkedet afholdes.
Ledere: Henning Christensen, Ole Faaborg og Esben Buch.

Lørdag 5. oktober: Ekskursion til Arden
Mødested: P-pladsen ’Stabelpladsen’ lige nord for Arden by.
Tid: Kl. 13 – 16. Demo: ved Stabelpladsen kl. 15:00.
Vi tjekker op på svampefloret i de sydvendte stykker af Rold Skov og håber på et godt sent efterårsflor.
Tommy og Anette Hansen kan sikkert overtales til at stå klar med frisk svampesuppe til os.
Vi går i Hesselholt Skov vest for jernbanen. Området er kendt for sin fine spættebestand i øvrigt!
Ledere: Henning Christensen og Ole Faaborg .

Søndag 20. oktober: Ekskursion Høllet og Kielstrup ved Mariager Fjord
Mødested: P-pladsen ved madpakkehuset ved lystbådehavnen
Tid: kl. 10 -13. Demo: samme sted kl. 12:00.
Vi tjekker op på svampefloret i de sydvendte bakker og småskove i det flotte område ned mod fjorden.

https://www.visitmariagerfjord.dk/hoellet-gdk700519

Ledere: Henning Christensen, Ole Faaborg og Esben Buch.

Tirsdag 26. november: Årsafslutning i FSF Nord
Mødested: Fjordhuset i Vestre Fjordpark, Egholm Færgevej 16, 9000 Aalborg – benyt P-pladsen ved Egholmfærgen. Mødet er fra 19 til 21:30
Vi mødes og udveksler erfaring fra svampeåret 2019, gode svampehistorier og kigger på gode fund og fotos.
Ole medbringer et par julede svampeopskrifter.
Henning sælger øl, vand, kaffe og kager.
Esben fortæller nyt fra kommunen og regionen.
Ledere: Henning Christensen, Ole Faaborg og Esben Buch.

Comments are closed.