top of page

Historie

historie1986.jpeg

Morkeltur til Boserup Skov 1986

historie1921.jpeg

Foreningen til Svampekundskabens Fremme blev stiftet den 1. oktober 1905 af en gruppe svampeinteresserede, der gerne ville udbrede kendskabet til at samle vilde svampe i naturen. Indtil anden verdenskrig havde foreningen de fleste år mellem 300 og 400 medlemmer, men herefter begyndte tallet at stige, senest til over 2000 medlemmer efter 100-års jubilæet i 2005.
De fleste af foreningens omkring 10000 medlemmer gennem årene har meldt sig ind for selv at lære de vigtigste spise- og giftsvampe at kende, og ikke mindst lære hvordan man kan samle svampe uden risiko i den danske natur. I dag er foreningens aktiviteter imidlertid blevet så populære, at over halvdelen af medlemmerne har været med i mere end 9 år, og mange er blevet så erfarne, at de jævnligt deltager som turledere og instruktører for foreningens nye medlemmer.
I mange år var foreningens aktiviteter især knyttet til Københavns-området, men i dag er de over 100 årlige ekskursioner fordelt over hele landet. De to hovedcentre er dog stadigvæk København og Århus. Foreningen arrangerer hvert år mange svampeture i samarbejde med naturvejledere, naturfredningsforeningen eller lignende interessegrupper.

 

Foreningen udgav fra 1912 til 1930 skriftet “Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme”, men det blev hurtigt klart, at der var brug for et mere regulært medlemstidsskrift, og i 1932 begyndte man derfor på at udgive tidsskriftet “Friesia” som et fælles tidsskrift for de nordiske mykologer.
“Friesia” stoppede i 1980, hvor man til gengæld startede på et egentligt medlemsblad for de danske medlemmer, som blev kaldt “Svampe”. “Svampe” udkommer to gange om året og indeholder en blanding af både populære artikler om spisesvampe og mere regulære videnskabelige artikler. Alle artikler er dog på dansk, men de fleste er dog forsynet med et engelsksproget summary. Hvert nummer indeholder talrige fotos af svampe i farver.

​

I sammenhæng hermed har foreningen dannet et fredningsudvalg, der tager sig af dette arbejde og desuden er aktiv i naturbeskyttelsessammenhæng når væsentlige svampelokaliteter er truede.
For at tilbyde foreningens medlemmer letter adgang til yderligere litteratur om svampe har foreningen etableret “Svampetryk”, som er en udgivelses- og salgsgruppe, der tilbyder svampebøger, tidsskrifter og lignende svampestof fra hele verden. For nylig er man også begyndt at udgive sin egen bogserie: Nordeuropas Svampe, hvor man vil udgive rigt illustrerede bøger om udvalgte svampegrupper. De tre første bind handler om vokshattene (1994), mælkehattene (1998) og slægten Tåreblad (2005).

Udover ture, hvis hovedmål er at samle spisesvampe, finder man også ture, hvor man lægger hovedvægten på mere specielle svampegrupper; trøfler, små skivesvampe eller kernesvampe og lign.

​

Hvert år afholdes der også udstillinger af svampe både i Århus og København, og man kan melde sig til kurser og endda efter en årrække gå til ”diplomeksamen” i svampekundskab – Danmarks højeste eksamen i vilde spise- og giftsvampe.

Foreningens formand i 1921, professor Carl Ferdinandsen, bestemmer svampe for to yngre kvinder

bottom of page