Hvordan går det med Frost-Sneglehat?

(Linket til registrering af indikatorarter på dødt ved (se artiklen i SVAMPE 42): Registreringsskema)

Jan Vesterholt

(Lettere redigeret udgave af artikel bragt i Svampe 33, s. 13-25).

Hvordan går det med Frost-Sneglehat (Hygrophorus hypothejus)? Et lidt underligt spørgsmål, for den er da ganske almindelig i sandede fyrreskove i Danmark, og der er al mulig grund til at tro, at den har det udmærket sådanne steder.

Men kan man være sikker på, at den også vil have det fint om ti år?

Den hollandske rødliste

Da hollænderne udsendte deres rødliste over truede svampe (Arnolds 1989), vakte det opsigt, at så mange "almindelige arter" blev opfattet som truet i Holland. Bl.a. var Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius) og Lærke - Rørhat (Suillus grevillei) at finde på listen. Ja faktisk var ni af ti Suillus-arter (slimrørhatte), der kendes fra Holland, rødlistede, dvs. alle arter med undtagelse af Brungul Rørhat (Suillus luteus). Tilsvarende er samtlige 16 arter af slægten Sneglehat (Hygrophorus) og 16 af 18 arter fra rørhatslægten Boletus rødlistede. Set heroppe fra forekommer det næsten utænkeligt, at sådanne arter skulle være i fare for at uddø nogen steder - og så oven i købet i så kort afstand fra vore egne grænser!

I den hollandske rødliste, som rummer 944 arter, er hyppigheden angivet både før og efter 1970, så vidt det har været muligt. I praksis kan det være vanskeligt inden for de svampegrupper, hvor der i de senere årtier er sket større taksonomiske landvindinger. Hollænderne opererer med seks trin af hyppighed, CCC svarende til meget almindelig, CC til almindelig, C til ret almindelig, R til ret sjælden, RR til sjælden og RRR til meget sjælden. Hertil kommer den syvende kategori "forsvundet".

En stor del af arterne på den hollandske rødliste er mykorrhizadannere fra mager jordbund, som er anbragt på rødlisten, fordi de er blevet sjældnere. Arsagen til deres tilbagegang angives at være luftforurening, især kvælstofnedfald (eutrofiering) og forsuring.

De brune pigsvampe (Hydnellum, Sareodon, Phellodon og Bankera) er gået voldsomt tilbage i Holland. Skællet Kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus) er således gået fire trin ned fra "alm." til "m.sj.", og Vellugtende Læderpigsvamp (Phellodon melaleucus) er gået tre trin ned fra "ret alm." til "m.sj.".

Almindelig Kantarels rødlisteplacering skyldes, at den er gået to trin ned fra "m.alm." til "ret alm.". Andre gruopvækkende eksempler fremgår af tabel 1, som viser ændringerne i hyppighed i Holland for 15 udvalgte mykorrhizadannere på næringsfattig bund. Det generelle billede er, at arterne er gået tilbage, flere endda i bemærkelsesværdig grad.

Også arternes rødlistestatus i Holland fremgår af tabel 1. De hollandske rødlistekategorier 0-4 svarer ikke præcist til de, som anvendes i den danske rødliste.

Sammenlignes definitionerne på de respektive kategorier, svarer 0 til den danske uddød (Ex) og 4 til sjælden (R). De hollandske kategorier 1, 2 og 3 svarer til de danske "akut truet" (E) og "sårbar" (V), men giver en finere inddeling.

Det hollandske atlasprojekt

I 1995 udkom så rapporten fra det hollandske atlasprojekt (Nauta & Vellinga 1995, anmeldt andetsteds her i bladet), og heri bringes dokumentationen for de mange mykorrhizadanneres tilbagegang i form af søjlediagrammer.

At dokumentere ændringer i arters hyppighed vanskeliggøres naturligvis af, at mængden af indrapporteringer er steget markant gennem årene. Derfor har Nauta og Vellinga for hver art for forskellige tidsintervaller (typisk af 5 års varighed) beregnet et indeks, der udtrykker, hvor stor en andel af de samlede fundoplysninger fra perioden, der stammer fra hver af de behandlede arter. Det, man kommer frem til, er altså en relativ hyppighed for hver art for hver periode.

Tabel 1: 15 udvalgte arters hyppighed og rødlistestatus i Holland (efter Arnolds 1989).

For mange arters vedkommende er der i undersøgelsesperioden sket store forskydninger i den relative hyppighed. Naturligvis kan en del af disse forklares med ændrede indsamlings- og rapporteringsvaner, men når man studerer de mange søjlediagrammer i atlasset, tegner der sig et tydeligt mønster, som ikke kan bortforklares. Stort set alle mykorrhizadannere på mager bund er i tilbagegang - det samme er overdrevssvampene. Eksempelvis Almindelig Kantarel i Holland. Fra tidligere at udgøre omkring en halv procent af indrapportereringerne, er den nu nede på at udgøre omkring en promille.

Flertallet af træboende svampe er enten i relativ fremgang i Holland, eller de holder stand. Nedbrydere i skovbunden klarer sig generelt rimeligt, selv om det kan variere en del fra art til art.

En tilsvarende udvikling i Danmark?

For os er det interessant at vide, om en tilsvarende udvikling har fundet sted i Danmark? Måske den lige er startet - måske vi går helt fri. Vil vi være i stand til at dokumentere en tilbagegang, hvis den finder sted?

I tabel 2 er det forsøgt at give et overblik over ændringer i hyppighed i Danmark for de samme 15 arter, som indgår i tabel 1. De danske hyppighedskategorier afviger fra de hollandske ved at inkludere yderligere et trin, nemlig "hist og her", som er indskudt mellem "ret alm." og "ret sj.".

De ældre danske hyppighedsangivelser stammer fra henholdsvis Ferdinandsen & Winge (1943) og Lange & Lange (1961), og de er suppleret med min egen subjektive vurdering af arternes hyppighed i dag. Jeg kunne i stedet have brugt oplysningerne fra Danske storsvampe (Petersen & Vesterholt 1990) til at udtrykke arternes øjeblikkelige status, men i adskillige tilfælde har jag fundet, at en justering var på sin plads.

Tabel 2: 15 udvalgte arters hyppighed i Danmark. Kilder: Ferdinandsen & Winge 1943 - Lange & Lange 1961 - eget skøn (1995) - upubliceret bidrag til "Rødliste 95" (rødlistestatus).

Jeg tror ikke, man skal lægge for meget i Langes (1961) angivelse af Prægtig Skørhats store sjældenhed. Af gode grunde skal jeg dog generelt afstå fra at vurdere præcisionen af hyppighedsangivelserne i de to ældre kilder, men hyppighedsangivelser er en vanskelig størrelse at håndtere. De kan ofte være baseret på, at bogens eller artiklens forfatter gentagne gange har set store mængder af en art i en ganske bestemt skov. Billedet af skovbunden fyldt med denne svamp træder frem på nethinden, når man tænker på svampen. Jeg kan absolut ikke udelukke, at mine egne vurderinger i tabel 2 kan være farvet på denne måde.

I tabel 2 angives den danske rødlistestatus for de 15 arter - eller rettere, det fremgår, at ingen af dem er rødlistede i Danmark. I 1995 har svampeforeningens fredningsudvalg færdigredigeret et forslag til en revideret svamperødliste. Denne skal indgå i den kommende "Rødliste 95", der vil være en opdateret version af "Rødliste 90" (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1991). Heri anvendes også kategorien "X: opmærksomhedskrævende", der ikke er en egentlig rødlistekategori. Den omfatter arter, som enten på grund af tilbagegang eller trusler mod deres voksesteder kan forventes at blive sårbare eller truede, hvis den negative udvikling fortsætter. 6 af de 15 arter i tabel 2 anses for at være opmærksomhedskrævende.

Tolkningsproblemer

Når man skal sammenligne hyppighedsangivelserne i tabel 2, er der også andre forhold, som kan vanskeliggøre en tolkning. Det måske vigtigste forhold er, at de danske nåleskove er af ret ny dato, og at de langsomt er ved at "modnes". Dels kunne man forestille sig, at plantagerne med alderen blev i stand til at huse arter, som ikke trives i "pioner- skoven", dels kan indvandring af arter via sporespredning måske tage lang tid.

Et andet forhold er, at udforskningen af Jyllands funga er steget betydeligt i de seneste årtier. I den første del af dette århundrede var mykologi noget, der foregik på øerne, især i København, og der var - groft sagt - kun en veludforsket sandet nåleskov i Danmark, nemlig Tisvilde Hegn. Vi ved i realiteten ikke ret meget om de jyske plantagers funga i de første fire femtedele af dette århundrede. Ud over et par kongresser i det midt- og vestjyske har kun få personer bidraget med oplysninger fra denne landsdel. Var plantagerne rigere eller fattigere, hvis man eksempelvis går 30-40 år tilbage?

Fra 1950'erne findes en række interessante angivelser fra Herning-området af arter som Lakrids-Ridderhat (Tricholoma apium), Duftende Orangekantarel (Hygrophoropsis olida) og flere af de sjældne, brune pigsvampe (Phellodon spp. og Hydnellum spp.) (Bülow & Møller 1959, Christensen 1993, Lange 1963 & Terkelsen 1950 & 1955). Det har generelt ikke været muligt at genfinde disse arter, hvilket måske kan skyldes forringede vilkår for svampene.

Omvendt tyder nyfund af arter som Elfenbens- Mælkehat (Lactarius musteus), Lærke-Mælkehat (L. porninsis), Orangeporet Rørhat (Suillus tridentinus) og Brun Fluesvamp (Amanita regalis) fra de senere år (Vesterholt 1986, 1993 & 1994) på, at der sker en stadig indvandring af nye arter.

De brune pigsvampe

I sin artikel om Duftpigsvampe (Bankera) og Læderpigsvampe (Phellodon) forsøgte Morten Christensen (1993) at forholde sig til hypotesen om de brune pigsvampes tilbagegang i Danmark. Hans konklusion på baggrund af de danske fundoplysninger var, at Violetbrun Duftpigsvamp (Bankera iolascens) og Mørk Læderpigsvamp (Phellodon niger) er blevet sjældnere, men han mener ikke, at der er sket en generel tilbagegang, da de fleste arter er fundet i nogenlunde samme omfang i hvert årti siden 1950'erne. Denne vurdering er måske rigtig, men sammenholdes de senere års fund med den stærkt forøgede indsamlingsaktivitet, kunne det se ud som om, det er blevet vanskeligere at finde de brune pigsvampe - i hvert fald når man ser bort fra fund fra et par velundersøgte kalklokaliteter.

I perioden fra midt i 1950'erne til midt i 1970'erne fandt Alfred Hauerbach pigsvampe masser af steder. Vi ved ikke, om han fandt dem alle de steder, han kom, eller om han havde en særlig næse for at finde dem. Færdes man i dag i nåleplantager på mager bund, finder man sjældent brune pigsvampe. Var det mon også sådan i Hauerbachs tid? Det ved vi ikke, og derfor er det ret vanskeligt at sige, om Morten Christensens forholdsvis optimistiske vurdering holder stik.

Behovet for overvågning

Tabel 2 antyder en tilbagegang for et par arters vedkommende, omend denne tilbagegang ikke svarer til den, der er konstateret i Holland. Især har jeg nogle af slørhattene (og måske også Klidhat, Skællet Kødpigsvamp og Slimslør- arterne) mistænkt for at være i tilbagegang. Min antagelse er baseret på, at jeg ikke synes, de er så almindelige, som de angives at have været tidligere. Samtidig har jeg med baggrund i de hollandske erfaringer en klar forventning om, at disse arter er blandt de mere følsomme.

Skal det være muligt at slå alarm, hvis det begynder at gå skævt, er det nødvendigt at have mere præcise data. Det er nødvendigt at skabe dokumentation for arternes udbredelse på nuværende tidspunkt, hvor vi må formode, at luftforureningen endnu kun har haft begrænset effekt på fungaen. Hollænderne har en velbegrundet mistanke om, at tilbagegangen for mykorrhizadannere på mager bund skyldes kvælstofnedfald (eutrofiering) og i en vis udstrækning også forsuring.

I Danmark var det årlige kvælstofnedfald i 1992 gennemsnitligt 20 kg pr. ha pr. år (Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen 1994), af samme omfang som i 1982. I følge Arnolds (1988) er det tilsvarende kvælstofnedfald i Holland på gennemsnitligt 48 kg pr. ha pr. år men med betydelige regionale forskelle. Altså udviklingen i Danmark går i samme retning, blot i et langsommere tempo.

Vi har grund til at frygte, at de samme forandringer kan ske her med nogle årtiers forsinkelse, i hvert fald på de lette jorder, hvor effekten af kvælstofnedfaldet må forventes af blive størst. Hvis der sker en ændring her, har vi grund til at formode, at de arter, der er gået tilbage i Holland, også vil være blandt de første til at reagere i Danmark. Derfor vil jeg foreslå, at der indsamles så mange oplysninger som muligt om udbredelsen af en række arter, der kan fungere som indikator-arter.

Jeg vil foreslå, at man bruger svampene i en biomonitering- at man starter en landsdækkende kortlægning af udbredelsen af et antal formodet følsomme arter.

Artsudvalget

Ved udvalget af arter til overvågningen har jeg lagt vægt på en række forhold. For det første har jeg ønsket, at de alle var mykorrhizadannere, som helt eller overvejende er knyttet til mager bund - gerne med forskellige værtstræ-præferencer. Desuden har det også været en forudsætning, at arterne har vist tilbagegang i Holland, så man kunne have en forventning om, at noget tilsvarende kunne ske her.

Det har også været et naturligt krav, at arterne er let genkendelige, så mange personer kan deltage i overvågningen. På den anden side mener jeg ikke, at de almindelige arter fra tabellen er de bedst egnede, for de vil antagelig ikke være de første til at reagere synligt, og arbejdsindsatsen vil hurtigt blive meget stor.

Jeg har heller ikke inkluderet rødlistearter blandt overvågningsarterne. Naturligvis er det også relevant at følge udviklingen blandt dem, men det sker jo allerede, og der har tidligere været opfordringer hertil her i bladet - en opfordring, der naturligvis stadig gælder.

Ved valget har det også spillet en rolle, at man i 1950 iværksatte en såkaldt "mykologisk-topografisk undersøgelse", hvor 100 arters udbredelse i Danmark blev kortlagt. Undersøgelsen kørte frem til midten af 1960'erne. De indsamlede data for disse 100 arter er opbevaret på Botanisk Museum i København. Heri inkluderes også oplysninger om fund fra før 1950.

De fleste af arterne fra den tidligere undersøgelse er uinteressante i denne sammenhæng, men Brunrød Slimslør (Chroogomphus rutilus), Grå Slimslør (Gomphidius glutinosus), Cinnoberskællet Slørhat (Cortinarius bolaris) og Klidhat (Rozites caperatus) var blandt de 100 arter, og dette gør det muligt at sammenligne den nuværende udbredelse med den tidligere. Derfor foreslås disse fire arter overvåget.

Som supplement hertil vil jeg foreslå en registrering af fund af følgende seks arter: Vellugtende Sneglehat (Hygrophorus agathosmus), Frost-Sneglehat (H. hypothejus), Grå Ridderhat (Tricholoma portentosum), Cinnoberbæltet Slørhat (Cortinarius armillatus), Brunskællet Slørhat (C. pholideus) og Safran-Slørhat (C. traganus).

De tre rørhatte og skørhatten fra tabel 2 foreslås ikke registreret systematisk. De brune pigsvampe har der allerede været talrige opfordringer til at registrere, så det er der ikke noget nyt i.

De 10 arter, som foreslås overvåget, er gennemgået herunder.

Brunrød Slimslør (Chroogomphus rutilus)

I Holland er Brunrød Slimslør gået et trin tilbage i hyppighed, så den nu er ret sjælden - det er altså ikke en af de arter, det er gået hårdest ud over. Den er knyttet til sandede fyrreskove, hvor den tilsyneladende kan findes på både sur og kalkholdig bund. Arten er let genkendelig med sine nedløbende lameller, sit sorte sporestøv, sine brune farver og sin klæbrige overflade på både hat og stok.

Den er blandt de arter, hvis udbredelse blev registereret i den tidligere danske kortlægning. Datakortene rummer angivelser fra 57 lokaliteter frem til 1965 - 27 fra Jylland, 4 fra de fynske øer, 15 fra Sjælland, 7 fra Lolland/Falster/Møn og 4 fra Bornholm. Jeg tvivler på, om det vil være muligt at finde den på lige så mange lokaliteter i dag. Jeg kan kun bidrage med ganske få. Tendensen i tabel 2, som viser en tilbagegang fra "hist og her" til "ret sjælden" er måske korrekt. En registrering af dens udbredelse vil kunne medvirke til at afklare dette.

Grå Slimslør (Gomphidius glutinosus)

I Holland er Grå Slimslør gået to trin tilbage til "sjælden". Den er mykorrhiza-danner med Gran (Picea) på mager bund. Selv om svampen ændrer sig meget med alderen, er den let at kende på de nedløbende lameller, det sorte sporestøv, den slimede overflade (selv "sløret" består af slim) og den gule stokbasis.

Også Grå Slimslør var blandt de 100 undersøgte arter i den tidligere kortlægning. Der findes fundoplysninger fra i alt 144 lokaliteter frem til 1965 - 99 fra Jylland, 5 fra de fynske øer, 24 fra Sjælland, 10 fra Lolland/Falster/Møn og 6 fra Bornholm. Er den stadig lige så almindelig?

Vellugtende Sneglehat (Hygrophorus agathosmus)

I Holland anses Vellugtende Sneglehat nu for at være uddød (sidste fund er fra 1950), men der har den aldrig været så almindelig som hos os. Den er mykorrhiza-danner med Gran (Picea) på mager bund. Dens Iyst grå hat og behagelige lugt gør den let at kende fra nærtstående arter.

I Danmark synes den nogenlunde at kunne leve op til tidligere tiders hyppighedsangivelser, men hvor mange steder er den egentlig fundet?

Frost-Sneglehat (H. hypothejus)

I Holland er Frost-Sneglehat gået et trin tilbage til "ret sjælden". Den er mykorrhiza-danner med Fyr (Pinus) på sandbund, hvor den især kan forekomme talrigt sent på sæsonen. Med den brune hat og de iøvrigt gule farver og den klæbrige overflade er denne art let at kende. Sjældent kan man finde eksemplarer, hvor hatten er orange, fordi det brune farvepigment mangler. Så kaldes den Gylden Sneglehat (H. hypothejus var. aureus). Det vil være naturligt også at angive forekomster af denne, men den findes næppe, med mindre hovedvarieteten samtidig er tilstede.

De citerede danske hyppighedsangivelser i tabel 2 tyder ikke på en tilbagegang, og Frost-Sneglehat er ofte meget talrig de steder, hvor den findes. Men hvor mange steder findes den?

Grå Ridderhat (Tricholoma portentosum)

I Holland er Grå Ridderhat gået et trin tilbage til "ret sjælden". Den er mykorrhiza-danner og vokser overvejende med Fyr (Pinus) på sandbund, men sjældent kan den findes under andre træer, f.eks. Gran (Picea) og Bøg (Fagus). Dens klæbrige hat adskiller den fra andre grå ridderhatte.

I begyndelsen af 1980-erne husker jeg at have samlet Grå Ridderhat i mængder (til spisebrug), men jeg har ikke set den ret mange gange i de senere år. Er det bare mig, der har overset den?

Cinnoberbæltet Slørhat (Cortinarius armillatus)

I Holland er Cinnoberbæltet Slørhat gået to trin tilbage i hyppighedsskalaen, så den nu er sjælden. Den danner mykorrhiza med Birk (Betula) på mager og på fugtig bund, og den er blandt de almindeligste arter i de nordiske birkeskove. Arten kendes på de karakteristiske, røde stokbælter kombineret med voksestedet.

Lange (1938) omtaler Cinnoberbæltet Slørhat som "rather common", og Ferdinandsen og Winge (1943) omtaler den som "hist og her". Ialt er det Iykkedes for mig at samle oplysninger om i alt 75 lokaliteter med denne art - 40 i det jyske område, 4 på Fyn, 16 på Sjælland,3 på Falster/Møn og 12 på Bornholm. Fordelingen på årtier er vist i figur 5.

Selv har jeg kun set arten en gang i Danmark, og flertallet af de personer, jeg har henvendt mig til, kender til lige så få fund. Der er dog tre undtagelser, Olvar Læssøe har dog fundet Cinnoberbæltet Slørhat på mere end 10 steder i den nordvestlige del af Jylland, Poul Printz angiver den som almindelig langs nordkysten af Sjælland, og Karen Nisbeth har oplyst om en lang række fund fra Bornholm.

Figur 5 tyder slet ikke på, at Cinnoberbæltet Slørhat har været i tilbagegang. Man skal dog være opmærksom på, at de nyere data antagelig er bedre dækkende end de ældre. De mange nyere fund fra Bornholm og fra det nordvestlige Jylland modsvares ikke af ældre fund fra de samme landsdele, selv om arten uden tvivl har været der hele tiden. Var disse landsdele ikke medtaget i tabellen, ville billedet i stedet have været en tilbagegang. Om Cinnoberbæltet Slørhat har været i tilbagegang i visse landsdele kan dog ikke afgøres ud fra de foreliggende data.

Cinnoberskællet Slørhat (C. bolaris)

I Holland er Cinnoberskællet Slørhat gået tre trin tilbage, så den nu er sjælden. Den vokser især under Bøg (Fagus) på morbund, men den kan også findes under Eg (Quercus), bl.a. i egekrat. De fine, røde skæl gør denne slørhat let genkendelig.

Den er blandt de arter, som indgik i det tidligere kortlægningsprojekt. Den blev noteret fra i alt 84 lokaliteter - 49 fra Jylland, 4 fra de fynske øer, 18 fra Sjælland, 12 fra Lolland/Falster/ Møn og 1 fra Bornholm. Vil det være muligt at genfinde den i samme omfang i dag?

Brunskællet Slørhat (C. pholideus)

I Holland er Brunskællet Slørhat gået to trin tilbage til "ret sjælden". Den findes langt overvejende under Birk (Betula) på mager bund, ofte i fugtigt mos. De kraftige, brune bælter på stokken og de violette farver over disse bælter, adskiller arten fra andre slørhatte i Danmark.

De citerede danske hyppighedsangivelser fra tabel 1 kunne måske tyde på en tilbagegang. Lange (1938) omtaler arten som "not uncommon", og Ferdinandsen og Winge (1943) omtaler den som "hist og her". Jeg har kunnet fremskaffe oplysninger om 67 danske lokaliteter - 36 i Jylland, 4 på Fyn, 17 på Sjælland, 3 på Falster og 7 på Bornholm.

Figur 6 viser de kendte danske funds fordeling på årtier. Billedet ligner meget det, som omtales under Cinnoberbæltet Slørhat - dvs. de fleste nye fund stammer fra det nordvestlige Jylland, fra Nordsjælland og fra Bornholm. I 1970erne blev Brunskællet Slørhat fundet på 24 lokaliter. Kan den stadig findes lige så mange steder?

Safran-Slørhat (C. traganus)

I Holland anses Safran-Slørhat som uddød, men den har aldrig været almindelig der. Den er mykorrhiza-danner med Gran (Picea), sjældnere med Fyr (Pinus) på mager bund. Den kendes fra andre store, Iyst gråviolette slørhatte på sin stikkende, appelsinagtige lugt og sit brunorange kød. Safrankødet Slørhat er bl.a. afbildet i Gyldendals Svampebog (Nilsson m.fl. 1986) og hos Phillips (1981).

De citerede danske hyppighedsangivelser tyder på en tilbagegang. Om den tidligere forekom "hist og her" som angivet af Ferdinandsen og Winge (1943) er dog tvivlsomt. Lange (1938) omtaler den som "not uncommon".

Jeg har kunnet tilvejebringe data fra 13 danske lokaliteter - 11 i Jylland, 1 på Sjælland og 1 på Bornholm. Der er kun 4 angivelser fra efter 1962: fra Løvenholm Skov i 1970 (Poul Printz), fra Sønder Herreds Plantage på Mors i 1977 (Olvar Læssøe), fra Stråsø Plantage i Vestjylland i 1985 (JV) og fra Tingskoven ved Fjerritslev i 1987 (Olvar Læssøe). Dertil kommer et par usikre angivelser, jag har valgt at se bort fra. Artens kommende status som "hensynskrævende" kan på baggrund af de foreliggende data minde om lidt af en underdrivelse.

Klidhat (Rozites caperatus)

I Holland er Klidhat gået to trin tilbage til "meget sjælden". Der er den kun kendt fra sandede nåleskove, hvor den antages at danne mykorrhiza med Fyr (Pinus). Det seneste Hollandske fund er fra 1980 (Nauta & Vellinga 1995). I Danmark laver den mykorrhiza med både løvog nåletræer. Klidhat er afbildet i Svampe 32 (Strandberg og Rald 1995).

Rald og Strandberg (1994) samlede tilgængelige data om denne arts forekomst i Danmark for om muligt at skabe dokumention for eventuelle ændringer i hyppighed. Deres vurdering var, at der måske var tale om en tilbagegang for bestanden under Bøg (Fagus) på morbund, men at bestanden under Fyr (Pinus) snarere var i fremgang i takt med, at fyrretræerne bliver ældre. Også denne art indgik i de mykologisk-topografiske undersøgelser med ialt 23 angivelser fra før 1965 - 9 fra Jylland, 1 fra Fyn, 12 fra Sjælland, ingen fra Lolland/Falster/Møn og 1 fra Bornholm. Alle disse angivelser var inkluderet i materialelisten hos Rald og Strandberg.

Hvilke oplysninger skal indsamles?

De oplysninger, der ønskes om de omtalte arter, er følgende:

Lokalitetens navn: Den må gerne angives med en vis præcision, så det bl.a. er muligt at afgøre om to forskellige angivelser vedrører samme sted. Angives voksestedet tilstrækkelig præcist, vil det også være lettere at eftersøge svampen samme sted på et senere tidspunkt. Har man mulighed for at oplyse UTM-koordinaterne med 1x1 kms nøjagtighed vil det også være en fordel, men det er ikke et krav.

Dato for iagttagelsen: Det er ikke nødvendigt at notere mere end en dato pr. lokalitet pr. år, men der må gerne angives en dato for hvert år, svampen er iagttaget.

Beskrivelse af voksestedet: Her skal man først og fremmest forsøge at fastslå hvilken træslægt, arten danner mykorrhiza med, eventuelt kan de aktuelle muligheder nævnes. Yderligere oplysninger er naturligvis også velkomne.

Hyppighed: Det ønskes angivet, om arten er fundet et enkelt sted (et mycelium), om den er fundet nogle få steder, eller om den er vidt udbredt på lokaliteten.

Man skal naturligvis kun videregive oplysninger, hvis man er helt sikker på bestemmelsen. Det er ikke nødvendigt at gemme og tørre svampene, men er man usikker på sin bestemmelse, kan det være en god ide at tørre et frugtlegeme eller to alligevel og vedlægge det som dokumentation. Hvis man medsender belæg af sine observationer, vil de blive deponeret på Botanisk Museum i København.

Hvis man har oplysninger af ældre dato, er man særdeles velkommen til at indrapportere disse - også selv om det ikke er muligt at skaffe lige så detaljerede oplysninger om fundene.

Når man synes, at en passende mængde data er samlet, kan de sendes til mig eller til Henning Knudsen på Botanisk Museum i København. Man er velkommen til samtidig at indrapportere oplysninger om fund af rødlistearter.

Hvis man er interesseret i at eftersøge arterne på de tidligere kendte lokaliteter, kan en udskrift af de allerede indtastede data fås ved henvendelselse til mig.

På et senere tidspunkt vil denne artikel blive fulgt op her i bladet, og ændringer i arternes hyppighed over tid vil blive vurderet ud fra de til den tid foreliggende oplysninger.

Datakilder

Ved fremstilling af tabellerne i tabel 5-7 har jeg gennemset ekskursionsrapporter mv. fra svampeforeningens publikationer gennem tiderne. De upublicerede, landsdækkende lister (redigeret af postmester J.P. Jensen) er også gennemgået. De er opbevaret på Botanisk Museum i København. På fungariet sammesteds ligger kun fire belæg af de tre arter tilsammen!

Jeg har modtaget en lang række oplysninger fra Betty Klug-Andersen, David Boertmann, Jacob Heilmann-Clausen, Steen A. Elborne, Mogens Holm, Henning Knudsen, Christian Lange, Olvar Læssøe, Thomas Læssøe, Karen Nisbeth, Ulla Nørskov, Benny T. Olsen, Jens H. Petersen, Poul Printz, Peder Rabenborg, Erik Rald og Flemming Rune. De takkes naturligvis alle for de mange oplysninger.

Summary

Due to the eutrophication and acidification from air pollution, many mycorrhizal species from sandy soils have been declining drastically in the Netherlands. A decline of a similar scale has not been observed in Denmark.

It is here suggested that ten mycorrhizal species from nutrient poor soils should be monitored, viz. Chroogomphus rutilus, Gomphidius glutinosus, Hygrophorus agathosmus, H. hypothejus, Tricholoma portentosum, Cortinarius armillatus, C. bolaris, C. pholideus, C. traganus and Rozites caperatus will be included in the project. None of these are very common in Denmark, but on the other hand none are as rare as in the Netherlands.

The eutrophication and acidification is at a lower level in Denmark than in the Netherlands, but possibly a similar decline in the fruiting of fungal species might be expected to occur with some delay. The aim of this monitoring project is to provide a documentation of possible changes in the Danish funga.

Litteratur

Arnolds, E. 1988. The changing macromycete flora in the Netherlands. - Trans. Br. mycol. Soc. 90: 391-406.

- 1989. A preliminary red data list of macrofungi in the Netherlands. - Persoonia 14: 77-125.

Bülow, K. & F.H. Møller 1959. Tricholoma helviodor Pilåt et Svrcek (Karry-Ridderhat), en for Danmark ny Ridderhat. - Friesia 6: 13-15.

Christensen, M. 1993. Duftpigsvamp (Bankera) og Læderpigsvamp (Phellodon) - økologi og udbredelse i Danmark. - Svampe 27: 1-11.

Danmarks Statistik, Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen 1994. Tal om natur og miljø.

Ferdinandsen, C. & Ø. Winge 1943. Mykologisk Ekskursionsflora. - København

Lange, J.E. 1938. Flora Agaricina Danica, vol. III. - København.

- & M. Lange 1961. Illustreret svampeflora. - København.

Lange, M. 1963. Mykologisk kongres i Brande den 15.-17. september 1962. - Bot. Tidssskr. 58: 314316.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1991. "Rødliste 90". Særligt beskyttelseskrævende planter og dyr i Danmark. - Hillerød.

Nauta, M.M. & E.C. Vellinga 1995. Atlas van Nederlandse Paddestoelen. - Rotterdam.

Nilsson, S., O. Persson & B. Mossberg 1986. Gyldendals svampebog. - København.

Petersen, J.H. & J. Vesterholt (red.) 1990. Danske storsvampe. Basidiesvampe. - København.

Phillips, R. 1981. Mushrooms and other fungi of Great Britain and Europe. - London.

Raid, E. & M. Strandberg 1994. Klidhat (Rozites caperatus) - en art i tilbagegang i Danmark? - Svampe 30: 27-30.

Strandberg, M. & E. Raid 1995. Frugtlegemproduktion og udbredelse af Klidhat (Rozites caperatus) i Tisvilde Hegn. - Svampe 32: 36-40.

Terkelsen, F. 1950. Sjældnere svampefund i 1948. - Friesia 4: 81-84.

- 1955. Fra pigsvampenes paradis. - Friesia 5: 113.

Vesterholt, J. 1986. Nye eller sjældne mælkehatte. - Svampe 14: 54-58.

- 1993. Orangeporet Rørhat (Suillus tridentinus) fundet for første gang i Danmark. - Svampe 27: 15.

- 1994. Brun Fluesvamp (Amanita regalis) fundet i Danmark. - Svampe 29: 34-35.

- & H. Knudsen 1990. Truede storsvampe i Danmark - en rødliste. - København.