Farvning med svampe

Farvning af uld med svampe.

Ida Malling 2007

farvning

 Svampe giver farver.

Plantefarvning har man kendt til siden oldtiden, men svampefarvning er temmelig nyt. Miriam Rice (USA) udkom i 1974 med bogen ” Let’s try Mushrooms for color”, det blev startskuddet over hele verden til ”at prøve” og det har vist sig så holdbart, at hun skrev endnu en bog i 1980 ” Mushrooms for Color”. Siden 1980 er der afholdt farvesymposier hvert 2. år, heraf 2 gange i Danmark, for alverdens svampefarvere, og det næste skal afholdes i USA.

Når vi går tur i skoven, ser vi mange farvestrålende svampe, men det er ikke svampens farve der afgør, om vi kan bruge dem til at farve med.

For at kunne farve med en svamp må den leve op til nogle krav 1) farvestoffet skal kunne opløses i vand, 2) det skal kunne fæstne sig på uldfibren, 3) være lysægte og 4) være vaskeægte.

I Danmark har vi ca. 20 meget gode farvesvampe, og 20 mere der kan bruges, så det er overkommeligt at lære dem at kende. Kender man disse svampe, kan man lave alle regnbuens farver.

Dette papir handler om at farve uldgarn, men også råuld og silke kan farves med svampe, man skal dog tage specielle hensyn til disse materialer, og det er ikke gennemgået her. 

Redskaber:        Man kan sagtens farve garn i sit køkken, det kræver blot nogle redskaber, man skal bruge:

1 stor aluminiumsgryde el. emalje, 1 lille gryde til forsøg el. afkog, termometer, balje el. skål, vægt, si og/el. nylonstrømper, lakmuspapir, rørepinde af træ el. plast, gummihansker, bejdsemidler og kemikalier, uldsæbe, bommuldstråd til ombinding, mærkesedler til det færdige garn og til gryden, notesbog, vand og kogeblus. 

Vask:         Garnet skal vaskes først, for at få uldfedt, spindeolie og snavs ud af garnet. Brug sæbe uden optisk hvidt og blegemiddel, i mangel af andet kan shampoo bruges. Bind løst rundt om garnet 3 steder med bomuldsgarn og pisk garnet gennem sæbevandet  (ca. 40 grader varmt), så vandet trænger ind mellem fibrene. Garnet skylles 3 gange til al sæbe er væk. Uld er meget sart når den er våd, så pil ikke plante/svampe rester ud af den i våd tilstand, vent til den er tør.

Ombindingssnoren skal helst være af tykt garn, er det tyndt lægges det dobbelt eller mere FØR det bindes, så der kun er en omgang på garnet. Hvis der er flere omgange, kan det stramme, så garnet bliver skjoldet.  Ombindingssnoren er kun til at holde orden på garnet, mens det er i vand, samt til at bære knudemærkningen. 

Bejdsning:          For at farven kan fæstne sig til garnet og blive mere holdbar skal det bejdses. Bejdsen bestemmer også hvilken nuance garnet får. De fleste materialer til bejdsning kan fåes hos Matas, tinsalt kan være lidt svær at få fat i, men vi er så heldige at vi kan sælge noget gennem foreningen.

Knudesystemet er internationalt og  angiver antallet af knuder på en ombindings-snor , så man bagefter kan se hvad de er bejdset med. 

Ubejdset garn har ingen knude.

blev tidligere brugt til krombejdse, men det bruger vi ikke mere, da det er kræft- og allergi fremkaldende.

 Pr. 100 g. garn skal der bruges:

Alun 25 g.(Kaliumaluminiumsulfat) +  vinsten 10 g.(Kaliumhydrogentartrat)  Farver ikke garnet. Giver neutrale farver. 

Tinsalt 3 g.(Stannoclorid) + vinsten 15 g.  Tinsalt gør garnet lidt hårdt.  Farver ikke garnet. Giver brilliante farver. 

●●● Kobbervitriol 15 g.(Cuprisulfat)  Farver garnet grønt. Fordunkler farven.

●●●● Jernvitriol  10 g.(Ferrosulfat) + vinsten 5 g. + gaubersalt 30 g.(Natriumsulfat) Jern gør garnet skørt og hårdt. Farver garnet lys brun. Fordunkler. 

Brug en stor gryde (rustfri eller emaljeret(uden huller i emaljen), da metallet ellers vil ”smitte” af på garnet) kom kemikalierne i sammen med lidt vand, opvarm og rør, til de er helt opløst. Hæld 3-5 l. vand i pr. 100 g. garn. Det vaskede garn gøres vådt (husk at der højst må være et temperatur-spring på 10 grader) og kommes i. Husk knude antal der passer med bejdsen. Bejdsebadet varmes langsomt op til 80-90 grader og holdes her i 1 time. Det kan betale sig at tjekke, at temperaturen ikke overskrider de 90 grader, da ulden ikke kan tåle at koge. Garnet skal bevæges under bejsningen. Sluk og lad garnet køle af i bejdsen. Garnet kan nu tørres og gemmes til senere brug. Uld skal kunne ”ånde” derfor ligger det bedst i stof – eller papirsposer – IKKE i plastposer. 

Farvning:           De svampe vi farver med, har en høj lys- og vaskægthed, bedre end mange plantefarver. De fleste, af svampene er almindeligt forekomne, men ikke lige spiselige, måske endda giftige, derfor er det vigtigt, at du tydeligt mærker dine farvesvampe – som farvesvampe, hvad enten de er friske eller tørrede. 

Tit tørrer vi svampene til brug senere, da man ikke altid får nok på en svampetur, eller fryser dem ned. 

Preben Graa Sørensen har lavet tyndtlags-kromatografi på slørhattene (cortinarius), det viser at det farvestof vi bruger til farvning frigøres bedst hvis svampene er TØRREDE. Hvis de bruges friske kan det betale sig at give dem en tur i blenderen og lade dem stå i 2 dage førend farvestoffet kan trække på ulden. Anbefalingen må derfor være – brug tørrede cortinarius!

Rens og sortér svampene mens de er friske, skær de store i mindre stykker inden tørring, så de tørre hurtigere, de små svampe kan tørres hele. 

Findel eller riv den valgte svamp og kog den i 3-5 l. Kogetider se opskrifter. Si farvebadet – eller put svampen i en nylon strømpe – bind knude på den og læg strømpen i gryden, her kan den så blive under hele farvningen.

Det bejdsede garn gøres vådt og kommes i farvebadet – HUSK højst 10 graders forskel på garn og vand ellers bliver garnet filtet og hårdt.

Nogle har dårlige erfaringer med at blande forskellige bejdser i samme farvebad, andre har ikke problemer, men vil du være sikker så brug kun en bejdse pr. farvebad.

Farvebadet varmes langsomt op til 80-90 grader, mens garnet forsigtigt vendes rundt – især i starten af farvningen. Farvebadet holdes på de ca. 90 grader i en time. Overstig IKKE 90 grader da det vil svække ulden. Sluk og lad garnet køle af i farvebadet.

Farven trækker på i løbet af ca. 20 min. men for at den skal fæstne sig ordentligt, er det vigtigt, at garnet bliver i badet mindst en time.

Når garnet er håndvarmt kan det tages op af farvebadet, klem (ikke vrid eller gnid) vand af og vask og skyl garnet. I sidste hold skyllevand tilsættes lidt eddike for at neutralisere ulden – undtagen hvis det har fået en basisk behandling. 

Er der mere farve tilbage, kan farvebadet bruges igen. Det kalder vi for 2. bad og 3. bad osv.

Det er en god ide at centrifugere garnet så det indeholder så lidt vand som muligt inden det hænges op over en rundstok. Ulden må ikke udsættes for sollys på dette tidspunkt. Klem vandet af og vend garnet en gang imellem, så det ikke er det samme stykke garn der skal bære hele vægten, af den store mængde vand garnet kan indeholde.

En af de gode egenskaber ved uld er, at det kan indeholde op til 30% vand uden at føles fugtig, så lad det tørre HELT inden du piller ved det, bruger det eller lægger det væk.

farvning3

 

 

 

Opskrifter:

Kanelslørhatte (Cortinarius gruppe dermocype)

75-100 g tørrede eller ca 1 kg. friske pr. 100g garn. Kogetid til farvebad : 30-60 min.

Kanelslørhatte giver fra lyse hudfarver over laks og orange til dyb rød. De har både røde og gule farvestoffer, hvoraf de røde trækker først på garnet, så ved efterbade bliver farven mere gul.

Til  lyse farver bruges især C. croceus, C. cinnamomeus og C. malicorius.

Til rød er den mest alimndeligt forekomne svamp C semisanguineus, hvor hatten giver mest rød, så den bliver ofte delt i hat og stok.

Mest rødt får man nu fra de mere sjældne C sanguineus og C cinnabarius på tin.

C sanguineus og C semisanguineus kan også give sort i et stærkt bad på jernbejdset garn.

Efter tørring vil de alle ligne hinanden pga. de brune sporer, derfor skal de sorteres/navngives i frisk tilstand.

Brunporesvamp (Phaeolus schweinitzii)

30-50 g tørret eller 300 – 500 g frisk pr. 100 g garn. Kogetid til farvebad 1 time.

Man kan få en sart påskegul med et tyndt bad på alun eller tin, ( kog noget svamp af, hæld vand i farvegryden og kom lidt af farveafkoget i, du kan putte mere i undervejs hvis garnet bliver for lyst ) kraftigt bad giver varmere og mørkere gul. Kobberbejdse giver brun og jernbejdse giver brun/grøn.

Den unge svamp kan give klarere lyse gule farver end den gamle svamp. Så saml svampe der stadig har det gule vokslag, hvis det er muligt.

Rødlig okkerporesvamp (Hapalopilus rutilans)

25-100 g tørret pr. 100 g garn. Kogetid til farvebad 1 time.

Badet skal tilsættes salmiakspiritus (Ph 9) for at give lilla. Hvis der ikke er  salmiakspiritus i, ser badet brunt ud. Salmiakspiritus kan fordampe , så der må tilsættes nyt under farvningen.

For at få fuldt udnytte af svampen rives den på et parmesan rivejern (så fint som muligt) Derfor bruges svampen altid tørret.

På alun bejdse bliver farven mere rødlig lilla, hvor den på tin bliver mere blålig/kold.

Badet kan bruges så længe der er lilla farvestof i.

Sortfiltet viftesvamp/netbladhat (Paxillus atrotomentosus)

100-200 g tørret eller godt 1 – 3 kg friske pr 100 g garn. Kogetid 1 time.

Alun giver grålig, tin giver grøn der bliver mere blålig i surt bad med eddikesyre (Ph 3),   kobber giver en mørk brun – næsten sort i stærkt bad og jern olivengrøn. Denne svamp har et meget ustabilt farvestof og vandet kan se rødt ud, nogen gange skifter garnet farve når det får ilt – andre gange gør det ikke. En spændende og magisk farvesvamp. 

Skællet kødpigsvamp (Sarcodon imbricatus)

Svampen er sjælden i Danmark, gamle eksemplare er bedst, badet skal være omkring Ph 8 – så kan man med held få blå (har ikke prøvet det selv). Der skal bruges 10-40 gange så meget svamp som garn.

Farvebold/Ærtetrøffel (Pisolithus arrhizus)

Svampen er rødlistet i Danmark, men findes i vore nabolande.

Giver brun på alle bejdser, men klarest på tin. Der bruges fra 25g – 100g tørret svamp pr. 100g garn.

 

Dette er, vil jeg mene, de bedste farvesvampe, men der er mange flere man kan bruge.

Til lyse jordfarver kan man bruge rørlaget fra gamle rørhatte, eller hele gulkødet   rørhatsvampe. Kog dem i strømpe for at undgå slimstofferne og rørrene i garnet. Ca 1 kg6 kg friske svampe eller 100 – 600 g tørret pr. 100 g garn.

Afsmittende topsvamp ca 500 g frisk pr 100 g garn, Gran tjæreporesvamp, Tøndersvamp, Randbæltet hovporesvamp giver alle brune farver, men de første 2  er ikke hårde, som de andre 2 der kan være svære at findele.

Div. Flammehatte, svovlhatte, skælhatte og spejlporesvampe giver gule farver, men ægteheden er ikke lige så god, eller de bliver ikke ligeså klare, som brunporesvampen. Brug ca 1 kg. frisk eller 100-200 g tørret pr 100 g garn.

Det kan betale sig at have bundter på 10 g bejdset, mærket, garn liggende hvis man vil bruge ukendte svampe. Så spilder man ikke så meget garn hvis resultatet er utilfredsstillende.

Man kan også samle tråde i de fire bejdser (husk knuder på trådene) og lægge i et farvebad, så man får et overblik over hvilke farver en svamp giver, og samle dem til et kartotek til senere brug.

Efterbehandling:        Ved at ændre på Ph værdien kan man også ændre på farven. Det kan både foregå under farvningen og efter, i rent vand. Hvis garnet blev vasket efter farvning, behøver det ikke vask efter efterbehandling.

Uld tåler syre bedre end base, så overskrid ikke ph 9, da det vil ødelægge garnet. Hvis badets  ph værdi ikke er rigtig, så hæld lidt mere i eller lidt af det modsatte i, da de neutraliserer hinanden.  Kontroler ph værdien med lakmuspapir.

Ved akalisk/basisk efterbehandling kan man bruge en kold opløsning af potaske 3 g pr liter vand, i indtil 24 timer. Sørg for at vandet hele tiden står over garnet. Gør som regel gule farver mere rødlige og røde farver mørkere. I farvebadet bruger vi ofte 3-dobbelt salmiakspiritus/ammoniak: Det er stærkt, derfor skal der ikke meget i  men det kan fordampe, så tjek Ph værdien inden du lægger garnet i samt et par gange under farvning. Skylles godt uden eddike.

Til surt bad bruger vi eddikesyre i farvebadet, ved behandling efter farvning lægges garnet (husk at varme garnet op først) i en 90 grader varm opløsning af 20 ml saltsyre pr l vand og man lader det køle af i denne opløsning i indtil 24 timer. Eddikesyre kan også bruges. Skyl med eddike i sidste hold vand. Sur behandling gør rødt mere guligt over til orange.

Man kan også efterbehandle med jern og kobber. Dette kan foregå i slutningen af farvningen, garnet tages op med lidt vand, metalsaltet afvejes: jern 1-10 g pr 100 g garn, når det er opløst lægges garnet tilbage, man farver videre i max 15 min. Ved kobber bruges 3-20 g pr 100 g garn, behandlingen kan vare op til 1 time. Hvis man kombinerer jern og kobber kommes kobber i først, evt. ved begyndelsen af farvebadet, når jernet skal tilsættes tages garnet op igen, lad garnet ligge i noget af farvebadet så det holder temperaturen og først når alt er opløst, kommes garnet tilbage i gryden.

Man kan selvfølgelig også overfarve garnet med en anden svamp eller blande 2 svampe i farvebadet.

Svampe er påvirket af deres miljø, derfor er de lidt forskellige fra sted til sted og fra år til år, så hvis du skal bruge en større mængde ens farvet garn, så farv det på en gang, da det elles bliver lidt forskelligt – men det er også spændende. 

God fornøjelse, og held og lykke med dine fine farver.

Se evt, svampeforum under farvehekse http://www.svampe.dk/svampeforum/index.php

Ida Malling

Litteratur 

Forfatter Titel
Hjørdis Hall Andersen Svampefarvning (1986)             udsolgt fra forlaget
Carla & Erik Sundström Färga med svampar (1982)
Carla & Erik Sundström Skapa av svamfärgat garn (1985)
Erik Sundström Växtfärgning med örtar, svampar och lavar (2002)
Hjördis Lundmark & Hans Marklund Färga garn med svamp (1989)
Hjördis Lundmark & Hans Marklund Färgsvampar & svampfärgning (2010)
Miriam Rice & Dorothy Beebee Mushrooms for color (1980)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

  

 

Comments are closed.