www.svampe.dk
http://www.svampe.dk/svampeforum/

Dyrkning af Shii-take
http://www.svampe.dk/svampeforum/viewtopic.php?f=19&t=244
Side 1 af 1

Forfatter:  HM [ lør mar 22, 2008 7:48 pm ]
Titel:  Dyrkning af Shii-take

Hej
Er der nogen som har erfaring med at dyrke shii-take enten på ved eller på substrat?
Jeg har fået en sending træpropper podet med shii-take mycelie som skal bankes ind i ved, helst ege eller kastanie og jeg vil høre om der er nogen som har erfaring med dette? Det gælder både leverandør, medie og metode samt selvfølgelig hvordan det optimale resultat opnås
Desuden er jeg interesseret i at dyrke shii-take på "kunstigt" substrat da det efter hvad jeg har læst skulle give større udbytte.
Østershat har også min interesse, så alle med erfaringer fra dyrkning på ved eller kunstigt substrat er velkomne til at skrive.
mvh,
Henrik

Forfatter:  MycoAgar [ søn mar 23, 2008 5:42 pm ]
Titel: 

Hej Henrik,

Jeg er lige blevet registreret som bruger af forumet her, og vil gerne benytte lejligheden til at sige pænt goddag til alle svampeinteresserede.

Jeg har i den sidste måned læst op på forskellige fora i USA som helliger sig svampedyrkning, og selv iværksat de første køkkenbordseksperimenter ud fra følgende grundkoncept til kloning af Shitake og Østershat, som jeg har skaffet fra Grøntafdelingen i Kvickly :

1. Opformering af vævsbiopsi i flydende kartoffelvand/honning substrat

2. Opformering og adaption af fremvokset mycelium i flydende næringssubstrat bestående af cellulosefiber, mælkeprotein og sojaprotein.

3. Fremstilling af fast næringsrig podekultur bestående af træspåner, mælkeprotein og sojaprotein.

4. Fremstilling og dyrkning af vækstsubstrat bestående af Træspåner og hvedeklid.



Ad 2 Flydende kultur

800 g Kartoffel/honningvand

100 g 5% Peredikkesyre
5 g Kaseinat
5 g Sojaisolat
1,5 g Selengær
8 g Honning

30 g Cellulosefiber
0,5 g NaOH

50 ml Opformeret Biopsikultur


Ad 3 Podekultur

100 g Kaseinat
100 g Sojatexturat
100 g Træspåner
500 g 5% Peredikkesyre

3 g NaOH
20 g Gips

77 g Cellulosefiber
100 g Flydende kultur


Ad 4 Vækstsubstrat

100 g Vand
2 g NaOH
20 g Gips
2 g Klorin

326 g 5% Peredikkesyre
50 g Hvedeklid
300 g Træspåner

200 g Podekultur

Jeg er i skrivende stund nået igennem opformering af biopsier i kartoffel/honningvand med godt resultat og er igang med opformeringen/tilpasningen i flydende næringskultur.

Det er vildt spændende lige nu at have små flasker med levende væsener i klædeskabet som vokser hver dag og jeg håber det vil lykkes at bringe kulturerne frem til vækst på fast medium uden at de bliver overfaldet af de "dødbringende" skimmelkulturer, som nok er den allerstørste hurdle at overkomme når man leger videnskabsmand i køkkenet.

Det kunne være sjovt at have andre at diskutere/samarbejde med omkring denne kulturelle aktivitet, og måske hvis det lykkes at frembringe de rigtige substrater, vækstmiljøer og arbejdsprocedurer, endvidere at dyrke klonede svampe fra den vilde natur.

Forfatter:  h-henrik [ søn mar 23, 2008 7:18 pm ]
Titel: 

velkommen til MycoAgar rart at der kommer flere som os :)

jeg har nu i et par år selv leget med kloning på div substrater men ikke så meget med frugtsætning da det kræver plads..

vil lige dele lidt af min erfaring med hovedsalig østershatte (alm og pink)

MycoAgar--> jeg syntes det virker lidt for kompliceret du har gang i og mener at det er meget lettet bare at anvende hydrogenperoxid teknik.

eks. tag et tomt honningglas. lav et hul på ca 10 mm i låget og sæt vat i det. kom lidt avispapir eller træspåner i og gennemfugt det med 0.1 % hydrogenperoxid.

varm det op i microovn, afkøles og tilsæt så den svamp du vil klone.

ang slutsubstrat til østershatte er ren alm halm fint.

halmen hakkes til 1-5 cm stykker. tag en neulon strympe og træk den over et paprør i passende størelse. fyld op gennem røret til du har en lang "pølse" og bind en knude på enden. lig pølsen i vand med 0,1 % H2O2 og varm op til 75 grader lig låg på og køl ned, hæng pølser op og lad dem dryppe af. pod dem evt som de er med flydende podning med en sprøjte eller pod det i en kasse..

Herudover...

en blanding af klor og syre vil jeg fraråde under alle omstændigheder. der kan dannes klorgasser som er ekstrem giftige :!:

Forfatter:  MycoAgar [ søn mar 23, 2008 9:31 pm ]
Titel: 

Hej h-henrik,

Rart at møde dig; og tak for præsentationen af din nylonstrømperulle anvisning- den synes jeg fortjener ros for særdeles nem, billig og praktisk anvendelighed samt for sikker succes opnåelse :idea: af frembringelse af Østershatte.

Jeg skal ikke lægge skjul på at årsagen til mit planlagte valg af en 3-deling af substratopformeringsdelen måske har været af lidt "wanna-be" akademiske årsager.

En hovedtanke for mig vil være at lære at kunne fremstille et generelt anvendeligt men dog komplekst sammensat, fast og fintpartikuleret og så tilpas næringsberiget og samtidigt bakteriekonserverende :roll: podesubstrat, at høstudbytte/BE fra et vilkårligt vækstsubstrat/vilkårlig kultur vil kunne forøges.

Således forestiller jeg mig at de opnåede frihedsgrader ved differentiering af podemængde af podekultur i forhold til vækstsubstratmængde/sammensætning vil være så tilpas store, at dyrkning af meget forskellige svampekulturer vil kunne effektueres fra den samme podesubstratsammensætning (Hybris-Nemesis :oops: ) .

Jeg har næret stor interesse for beskrivelserne af anvendelsen af pereddikesyre til delignificering af lignocelluloseholdigt materiale i forbindelse med mere miljøvenlige metoder til papirfremstilling, men også fordi acetationen har så kraftig en væksthæmmende effekt overfor både gram+ og gram - bakterier, så jeg tror måske at pereddikesyren er en rigtig "win-win situation" i forhold til brintoverilte på lige dette bakterie-konserverende punkt. Og så skal jeg lige sige, at jeg ikke ved ret meget om hvordan svampemycelium har det med at spise eddikesyresalt :?:

Det helt (for mig) okkulte område, som jeg uendeligt gerne vil lære mere at kende, er i hvilket omfang man kan få et komplekst træstofholdigt kvælstof/kulstof system til at undergå en "kold forbrænding" gennem autoxidation uden indflydelse gennem ekstern tilførte enzymsystemer.
Derfor vil jeg også gerne kigge meget mere på mikromineral- vitamin- redoxsystemer i forbindelse med substratformulering.

h-henrik,- tak fordi du gør opmærksom på sundhedsfaren ved sammenblanding af klorholdige forbindelser i sure miljøer. Dette er helt klart Fy-Fy :twisted: .

Hvad jeg ikke forklarede i detaljer i mit tænkte forslag til endelig vækstsubstrat sammensætning er at klorin/blegeessens skal iblandes den vandige opløsning af kaustisk soda og CaSO4 (pH~11) før hele denne blanding tilsættes blandingen af pereddikesyre+træspåner+hvedeklid (pH~ 1). Hele substratet opnår en slut pH på ~6,8

Men det er jo lige præcist herfor, at det er vigtigt, at der eksternt bliver vurderet både nysgerrigt og kritisk på sære ideer så (Murphys) fejltagelser minimeres.

Tak for dit indlæg, jeg går videre i tænkeboksen.

Forfatter:  h-henrik [ man mar 24, 2008 3:57 pm ]
Titel: 

@ MycoAgar

jeg har fuld forståelse og respekt for dine forsøg, men er lidt over mit kendskab til biokemi.. men ser frem til at høre mere om hvordan det går... :D

Men hvis det bare er for hobbiens skyld er det meget fint, men bliver lidt for dyrt med alle de reagenser og tilsætningsstoffer ved kommercielt dyrkning. specielt hvis der er tale om kemikalier at fødevarekvalitet. der er jo nogen svampe der er gode til at optage bl.a. cadmium og andre tungmetaller..

mvh
Hans-Henrik

Forfatter:  fungi [ søn apr 19, 2009 5:28 pm ]
Titel: 

hej alle sammen :) jeg ville sige det ville være meget lættere af klone direkte i steril rug dyp dit svampe stykke i 0,3 % H2O2 i et minut og så ned i din sterile rug og stil ved 25 grader ca

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB © 2000, 2002, 2005, 2007 phpBB Group
http://www.phpbb.com/