www.svampe.dk
http://www.svampe.dk/svampeforumny/

Hvilken troldhat?
http://www.svampe.dk/svampeforumny/viewtopic.php?f=4&t=351
Side 1 af 1

Forfatter:  Michael Hansen [ fre nov 06, 2009 7:21 pm ]
Titel:  Hvilken troldhat?

Jeg har fundet denne svamp på vores græsplæne til vores sommerhus på Bornholm. Efter først at have været mystificeret et stykke tid, kom jeg frem til, at det vist måtte være en troldhat. Den har ret kraftig mellugt (og -smag).

Sporefarven er lyst smudsig-gul. Lamellerne er lidt nedløbende. Sporerne er ikke kantede eller stjerneformede (dette mener jeg, udelukker rødblad), men ovale og vortede. Svampen er kompakt og kødfuld.

Sortnende troldhat skulle blive sort på lamellerne, hvis man trykker. Det gør de måske; men ikke særlig meget! Desuden er spore-størrelsen ifølge Roger Philips 6,5-7x6 µm, altså næsten runde. Mine er ved en hurtig måling 8x5 µm; klart ovale. Jeg synes også farven er for mørk. Ryman og Holmåsen nævner en mørkere art, Rhodocybe obscura, men denne skulle også have næsten runde sporer.
Kødfarvet troldhat synes jeg faktisk ligner rigtig meget, men farven er bare helt forkert! Sporerstørrelsen skulle også passe.
Jeg ville være glad, hvis nogen kunne hjælpe mig!

Hilsen
Michael Hansen
Billede
Billede

Forfatter:  Jacob Heilman-Clausen [ fre nov 06, 2009 8:54 pm ]
Titel: 

Det er en munkehat du har fat i - læg den ind på svampeatlasset - så er jeg sikker på jan vetsreholt kan køre den derfra

mvh Jacob

Forfatter:  Michael Hansen [ fre nov 06, 2009 9:58 pm ]
Titel: 

Tusind tak. Jeg var slet ikke derovre, men jeg kan godt se nu, det ligner en munkehat.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
http://www.phpbb.com/