www.svampe.dk

Panellus serotinus har i umindelige tider heddet Sildig Epaulethat på dansk. Mere eller mindre tilfældigt ser jeg nu at svampen på latin nu hedder Sarcomyxa serotina og har skiftet dansk navn til Gummihat. Jeg har bemærket at svampe ofte skifter dansk navn i takt med at det latinske ændres. Derfor er jeg interesseret i at vide, om det er fast politik hos mykologerne, at danske navne skal ændres i takt med latinske. Personligt finder jeg det upraktisk at gamle vel indlærte navne udskiftes, fordi man med moderne midler (DNA-profiler) finder ud af taxonomiske ændringer. Inden for botanikken er man mere konservativ. Gamle velkendte navne bibeholdes, dog med få undtagelser. Jeg erkender, at der godt kan være grunde til at ændre danske navne. Hvad er disse i ovennævnte tilfælde?
mvh
Ole

Hej Ole

Jeg er nok ikke den rigtige til at besvare spørgsmålet, men prøver alligevel.
Principielt synes jeg det er noget rod IKKE at skifte det danske slægtsnavn ud, når det erkendes at at en art må flyttes til en anden slægt, men i det konkrete tilfælde synes jeg ikke at Gummihat er et særligt godt (= charmerende) navn.
Indenfor vokshattene og rørhattene, er problemet jo løst på den måde at selve småslægterne har fået nye danske slægtsnavne, men når de nævnes med et artsnavn, bruges det oprindelige danske slægtsnavn: Eksempler: Camarophyllopsis hedder kratvokshat, mens C. schulzeri hedder tyndbladet vokshathat. På (delvis) tilsvarende måde hedder Leccinum skælrørhat, men der er forskellige (dobbelt-)navne når artsnavnet sættes på, f.eks. hvid birke-rørhat, almindelig birke-rørhat og / men fyrre-rørhat og gul ege-rørhat. Med hensyn til skælrørhattene skyldes de variable danske navne nok at sproget ikke rigtigt ville slå til, hvis alle blev kaldt for skælrørhat, når det var arterne det drejer sig om. De lidt usystematiske, forskellige danske navne her ser dog ud til at fungere, at nogle af dem bliver kaldt f. eks. brun, og rød birke-rørhat har givetvis historiske grunde, da man trods alt ikke har ønsket at ændre meget gamle danske navne.
Det har navneudvalget nok skønnet ikke var tilfældet med epaulethat, som er langt nyere (sikkert opfundet af Morten Lange).
Håber du kan bruge dette til noget, også selvom det ikke var helt det du spurgte om; men da jeg ikke er medlem af navneudvalget kender jeg ikke den aktuelle grund for sagen epaulethat / gummihat

mvh

Torbjørn

Skikken med at give nye danske slægtsnavne til de latinske slægter, der opstår som følge af systematiske opdelinger, stammer vel tilbage fra Morten Langes Illustreret Svampeflora fra 1961, hvor bl.a. poresvampene får nye danske slægtsnavne, og slægtsnavnet Poresvamp helt droppes. Tendensen i den videnskabelige svampesystematik går mod mindre, naturlige slægter. Når det har vist sig, at nogle af arterne i en hævdvunden slægt ikke er beslægtede med de andre, opretter man en ny latinsk slægt til dem. Så er det spørgsmålet om, der også skal laves et nyt dansk slægtsnavn til denne. Svaret må være JA, hvis den nye latinske slægt ikke er nært beslægtet med arterne i den gamle, men NEJ, hvis de er mere eller mindre nært beslægtede, dvs. har en fælles stamfader, der ikke er stamfader til andre slægter. Det første er tilfældet med Sarcomyxa, jeg synes godt nok ikke, at Gummihat er charmerende eller vellydende, men så må du foreslå noget bedre. Den anden situation findes inden for rørhattene, hvor alle arterne er mere eller mindre nært beslægtede, og de danske arter derfor beholder det fælles danske slægtsnavn Rørhat. Endelig er der den situation, hvor en art viser sig ikke at høre hjemme i en gruppe, hvor den hidtil har været anbragt, men i en anden. Navneskiftet for Daedaleopsis confragosa’s vedkommende fra Teglfarvet Labyrintsvamp til Rødmende Læderporesvamp hilser jeg velkommen – den ligner jo uhyre meget Puklet Læderporesvamp og overhovedet ikke Ege-Labyrintsvamp.