I denne tid myldrer skovene med svampe og i en bestemt skov jeg jævnligt besøger, er der visse steder specielt mange galderørhatte: mosrig nåleskov (mest gran, men også enkelte lærk).
Dér står de så og ser indbydende ud, men alle og enhver(?) ved, at de er uhyre stærke og bitre og kan ødelægge ethvert måltid. Brændende skarpe som ungarsk paprika. Har prøvet det og i går var vi så ude og plukke en kurvfuld rørhatte: Spiselig, Brunstokket, Rødbrun og enkelte Sommer-rørhat.
Men der stod så, de famøse galderørhatte, med alle de karakteristiske kendetegn: ruskindsagtig gulbrun hat, tykt, lidt ’hængende’ rørlag (på de ældste) med svagt lyserøde rørmundinger og en lys kølleformet stok med et kraftigt net. Kødet meget blødt. De unge galderørhatte kunne godt forveksles med en Spiselig rørhat: gode faste i kødet, fast hvidt rørlag og knapt så udviklet og kraftigt et net som på de ældste eksemplarer. Alligevel, det VAR galderørhatte!
Men smagen? Alle steder nævnes det, at smagen er bitter og brændende, en fornemmelse der melder sig omgående. Det underlige ved alle dem jeg og min kone smagte (ikke spiste!) på i går var, at de overhovedet ikke var bitre eller brændende eller på nogen anden måde ubehagelige. Milde og behagelige i retning af Spiselig rørhat, blot meget meget bløde i konsistensen.
Da vi havde smagt på den første galderørhat, uden nogen form for ubehag, studsede vi: hvorfor var den ikke bitter? Efterfølgende smagte vi på 25-30 stykker, stadig uden ubehagelig bitter og stærkt brændende virkning fra nogen af dem!
Selv om det kan lyde idiotisk spørger jeg alligevel: ’Findes der to former af galderørhatte – en mild og en bitter form’? Hvorfor var absolut ingen af dem, vi smagte i går bitre? Kan det umådeligt varrme vejr i juli have indflydelse, eller er der bare en helt almindelig og naturlig forklaring?
Med venlig hilsen
_________________ HP
|