www.svampe.dk

I denne tid myldrer skovene med svampe og i en bestemt skov jeg jævnligt besøger, er der visse steder specielt mange galderørhatte: mosrig nåleskov (mest gran, men også enkelte lærk).

Dér står de så og ser indbydende ud, men alle og enhver(?) ved, at de er uhyre stærke og bitre og kan ødelægge ethvert måltid. Brændende skarpe som ungarsk paprika. Har prøvet det og i går var vi så ude og plukke en kurvfuld rørhatte: Spiselig, Brunstokket, Rødbrun og enkelte Sommer-rørhat.

Men der stod så, de famøse galderørhatte, med alle de karakteristiske kendetegn: ruskindsagtig gulbrun hat, tykt, lidt ’hængende’ rørlag (på de ældste) med svagt lyserøde rørmundinger og en lys kølleformet stok med et kraftigt net. Kødet meget blødt. De unge galderørhatte kunne godt forveksles med en Spiselig rørhat: gode faste i kødet, fast hvidt rørlag og knapt så udviklet og kraftigt et net som på de ældste eksemplarer. Alligevel, det VAR galderørhatte!

Men smagen? Alle steder nævnes det, at smagen er bitter og brændende, en fornemmelse der melder sig omgående. Det underlige ved alle dem jeg og min kone smagte (ikke spiste!) på i går var, at de overhovedet ikke var bitre eller brændende eller på nogen anden måde ubehagelige. Milde og behagelige i retning af Spiselig rørhat, blot meget meget bløde i konsistensen.

Da vi havde smagt på den første galderørhat, uden nogen form for ubehag, studsede vi: hvorfor var den ikke bitter? Efterfølgende smagte vi på 25-30 stykker, stadig uden ubehagelig bitter og stærkt brændende virkning fra nogen af dem!

Selv om det kan lyde idiotisk spørger jeg alligevel: ’Findes der to former af galderørhatte – en mild og en bitter form’? Hvorfor var absolut ingen af dem, vi smagte i går bitre? Kan det umådeligt varrme vejr i juli have indflydelse, eller er der bare en helt almindelig og naturlig forklaring?

Med venlig hilsen

_________________
HP

Hej Henning

Dee er tidligere i SVAMPE skrevet om dette fænomen, der skyldes, at nogle mennesker simpelthen ikke kan smage det bitre stof i svampen - og faktisk skulle kunne bruge den som almindelig spisesvamp (men lad være med at invitere gæster...). Det er dog noget af et tilfælde at både du og din kone ikke kan smage det! Jeg kan godt...
Se artiklen i SVAMPE: Galde-Rørhat spiselig (for nogle) - Ole B. Lyshede - SVAMPE 11: 17.

Hej Christian

Tak for svaret og henvisningen til artiklen i SVAMPE - jeg kender den godt. Det der undrer mig er, at vi (konen og jeg) begge ikke kunne smage noget bittert. Sidste år (og alle 25 år forinden!) kunne jeg nemlig godt, men måske ændrer ens smagsløg sig (hastigt) med alderen!

PS: Jeg skal nok undlade at invitere gæster på stegt Galderørhat - folk er jo mistroiske nok i forvejen overfor indsamling af vilde svampe.

Med venlig hilsen

_________________
HP

Jeg har idag, for 1. gang i mit liv, plukket Galde-rørhat. Anede ikke hvad det var, men Jan V var venlig at gøre mig klogere på dette punkt.
Disse (jeg plukkede lykkelig allesammen) smager heller ikke specielt bittert, kun en anelse, ikke mere end at de nok kunne være serveret sammen med andre rørhatte. Kan det være den noget specielle sommer, der har bevirket den mildere smag? Mine er plukket rundt omkring en ædelgran på ca 40 år.

Den milde galderørhat blev beskrevet som en selvstændig art af Fries i 1838, men i 1882 blev den degraderet til at være en varietet af den almindelige galderørhat. I Singers rørhattemonografi fra 1967 kaldes Tylopilus felleus var. alutarius "eine seltenere milde Form, aber überall vorkommend".

Kære Erik, tak for dit svar, både her og F&N. Der er rart med nogen, der har en stor viden om de ting, der forundrer en.