www.svampe.dk

Foreningen til Svampekundskabens Fremme
Dato og tid er lør maj 26, 2018 1:03 pm

Alle tider er UTC + 1 time




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: man mar 27, 2006 9:25 am 
Hvis man vil fotografere små svampe via stereolup, har man jo brug for en adapter.

Har nogen erfaring med Nikon Coolpix 995 + stereolup?

Findes der en original/uoriginal adapter til denne bestemte kombination, eller skal man selv fremstille den?

mvh.


Top
  
 
 Titel:
Indlæg: man mar 27, 2006 9:49 am 
Offline
Bruger

Tilmeldt: man mar 06, 2006 4:12 pm
Indlæg: 37
Geografisk sted: Viborg
Der var jeg vist ikke hlet vågen. Gæsten er Henning Pedersen.
:oops:

mvh.

_________________
HP


Top
 Profil  
 
Indlæg: tirs mar 28, 2006 10:01 am 
Offline
Site Admin

Tilmeldt: man nov 28, 2005 8:23 pm
Indlæg: 111
Hej Henning
Netop Coolpix 9xx'erne er meget brugte til mikroskoper og stereolupper. Du skal bruge en adapterlinse til at sætte foran kameraet, som du så sætter i stereoluppen. Disse adaptere koster fra ca 4-500 og opad på nettet.
I princippet kan du sætte den i et af okularhullerne og fotografere igennem disse, men min erfaring er, at det ikke bliver helt godt. Jeg har flere gange set, at det ligesom er, at en af farverne (gul eller blå) "hopper" lidt til den ene side.
Trinokulære stereolupper gør ofte det, at de netop fotograferer igennem en af lysgangene - og derved netop løber ind i dette problem. Derfor er de "rigtige" fotostereolupper, de såkaldte makroskoper, ikke så lidt dyrere, da deres linser er af en anden verden.
Alternativt kan du bygge dit eget nærudstyr ved hjælp af en bælg, et par adaptere og en makrofotolinse. Jeg har lavet sådan en selv og kræver kun en smule fingersnilde og gåpåmod med hjemmefuskeri. Vurdering af prisen: en kameraadapter + en brugt fotobælg, ca 1000.- Hertil kommer forskellige filterringe osv - et par hundrede. Endeligt skal du have linsen. Du kan bruge din linse fra spejlreflekskameraet, men en dedikeret makrolinse er bedre. De koster fra 1000-1500 og opad på nettet. Man kan også bruge en linse fra et forstørrelsesapparat med et rimeligt godt resultat. Jeg købte en brugt Schneider Componon i fotographica for 100.- der faktisk er rigtig god. Forstørrelsesapparater er der jo ligesom ikke noget marked for længere, så man kan få nogle billige og gode linser her.
De bedste linser er som sagt de rigtige makroptikker. Det er linser som Zeiss Luminar, Leica Photar, Canon 20 mm macro, Olympus micro, Minolta micro, Zeiss Jena Mikrotar - men de koster altså også.

Jeg planlægger at skrive lidt om sådan noget hjemmebygget udstyr engang og illustrere det med eksempler, så man kan se kvalitetsforskellene. Skal prøve at fremskynde dette projekt, hvis det har interesse.


Top
 Profil  
 
Indlæg: tirs okt 03, 2006 8:18 pm 
Offline
Bruger

Tilmeldt: søn mar 26, 2006 7:21 pm
Indlæg: 43
Geografisk sted: Fløng, Sjælland
chrlange skrev:
De bedste linser er som sagt de rigtige makroptikker. Det er linser som Zeiss Luminar, Leica Photar, Canon 20 mm macro, Olympus micro, Minolta micro, Zeiss Jena Mikrotar - men de koster altså også.


Har du en ledetråd til hvor man kan skaffe/købe f.eks. Ziess Luminar eller Lecia Photar?
Hvilken fatning er der på disse? Hvor kan man kigge efter adaptor til Nikon?

chrlange skrev:
Jeg planlægger at skrive lidt om sådan noget hjemmebygget udstyr engang og illustrere det med eksempler, så man kan se kvalitetsforskellene. Skal prøve at fremskynde dette projekt, hvis det har interesse.


Jeg synes at det vil være rigtigt spændende at læse mere om dette.

_________________
-- Søren www.oplevnaturen.dk


Top
 Profil  
 
Indlæg: tors okt 19, 2006 8:32 pm 
Offline
Site Admin

Tilmeldt: man nov 28, 2005 8:23 pm
Indlæg: 111
Leica Photar, Zeiss Luminar, Canon macro'en, Nikkor macro'erne, Olympus macro og Minolta macro har alle et såkaldt RMS-gevind. Det er det samme, som mikroskop-optikker benytter (RMS = Royal Microscopical Society eller sådan noget) - derfor af nogle kaldet det såkaldte "royal screw"... De er svære at finde i forretningerne, men prøv et sted som photographica i København.
MEN: Der er billigere start-alternativer. Nedenstående billede af nogle Orbilia (Voksskive) på ca. 1 mm i diameter er taget med digitalkamera (Pentax istD) påmonteret bælg og som optik er brugt en EL-Nikkor 50 mm forstørrelsesapparatsoptik! Samlet anskaffelsespris (uden kamerahus): 500 kr! Da ingen længere laver fremkaldelser hjemme selv, kan man få en masse fremragende optik for ingen penge! Du skal blot selv kreere en adapter, så du kan sætte optikken på en bælg (eller en stak mellemringe). Her kommer fantasi og tokomponentlim til sin ret!
Jeg har også afprøvet en Schneider Componon 50 mm (købt for 75.- i photographica) og en Rodenstock Eurygon 35 mm (ca 100.- ebay), samt en 75 mm Osawa Tominon (ca 100.- ebay), alle med acceptable til ret gode resultater. Sammenligner jeg direkte med tilsvarende Zeiss Luminarer (som du næppe får for under 1500-2000.-), så tror jeg godt jeg kan se forskel, men ikke forskel for 2000.-! Og bliver man bidt af det, kan man jo altid senere købe en superlinse. Bælgen skal man stadig bruge og har man indtil da haft vældig glæde af en 100 kroners linse, så er de penge vel godt givet ud?
Iøvrigt kan du også bruge din normaloptik. Bare sæt den på bælgen via en omvendering - giver ok resultater.

Belysningen er faktisk nærmest det sværeste. Jeg eksperimenterer selv lidt med hjemmebyggede diodelyskilder, men mere om det senere.

Ebay er et glimrende sted at gå på jagt efter anvendelige stumper og stykker, hvis man ikke lige har en fotohandler med masser af gammelt skrammel i nærheden. Selv bruger jeg gerne den tyske ebay (www.ebay.de) for at komme ind under EU og på den måde få det langt nemmere med moms, told og lignende træls-heder, man oplever når man handler via USA.

Chr. Lange

Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: tors okt 19, 2006 8:50 pm 
Offline
Site Admin

Tilmeldt: man nov 28, 2005 8:23 pm
Indlæg: 111
- Glemte lige at nævne:

En rigtig god hjemmeside med makro-optikker er Klaus Schmitt's www.macrolenses.de.

Her kan man slå næsten alt efter om makro-optikker. Han har dog ikke de egentlige forstørrelsesoptikker med i sin samling.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: fre okt 20, 2006 6:43 am 
Offline
Bruger

Tilmeldt: søn mar 26, 2006 7:21 pm
Indlæg: 43
Geografisk sted: Fløng, Sjælland
Tak for svarene. Det er god inspiration.

Jeg arbejder allerede med bælg og omvendering. Jeg har ret gode erfaringer specielt med en omvendt monteret 55mm micro-nikkor (MF). Jeg har også en gammel 24mm (MF) nikkor som også fungerer fint.

Bælg, 55mm micro-nikkor (monteret omvendt), en flash
Begge billeder, Håret Læderporesvamp (Trametes hirsuta)
Billede

Billede

Jeg er på udkig efter et sted hvor man kan finde f.eks. Leica, Zeiss, Olympus eller måske nogle af de små Macro optikker fra Nikon. Så skal jeg også finde ud af hvor jeg kan finde en "Nikon to Royal screw" adaptor.

Photografica har iøvrigt været min photopusher nogle år. Jeg tror at jeg vil forsøge mig her, kigge på eBay samt se om jeg kan støve nogle spor op via Klaus Schmitt's hjemmeside.

Med hensyn til lyset har jeg fornyligt fået ret gode erfaringer med Nikons nye macro-flash SU-800 + et par SB-R200. På de små remote flash er der fokus-lys. Det betyder at jeg kan brnytte dette fokus-lys når jeg stiller skarpt og samtidigt nogenlunde vurdere hvordan skyggerne falder, blødes op o.s.v.

_________________
-- Søren www.oplevnaturen.dk


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: fre okt 20, 2006 7:33 am 
Offline
Site Admin

Tilmeldt: man nov 28, 2005 8:23 pm
Indlæg: 111
Hej Søren

Du er jo godt på vej "dernedaf" - glimrende billeder. Jeg tror du skal på jagt efter makrooptikker i størrelsesordenen 20-40 mm brændvidde, for at supplere dine muligheder med macro-nikkor'en. Hvis du er seriøs, så kig efter Leica Photar 25 eller 40 mm, Zeiss Luminar 25 eller 40 mm. Du kan også få Luminar i 16 mm, men det er lige før du får for meget forstørrelse her - jeg tror du skal starte med 25 eller 40. (Orbilia-billedet er endda taget med 50 mm). Går du op i længere brændvidder tror jeg du får for meget overlap med hvad du kan med din omvendte nikkor.
En anden mulighed er en makro-optik som Schneider M-componon. Skulle være en fremragende optik, men har ikke selv afprøvet en, desværre. Der var en, der gik på ebay for ca. 120 dollar. Til sammenligning er der to nye Photar'er pt. der står til 1200 dollar stykket!

Mht adapter. Jeg har selv nogle adaptere der går fra 39 mm til RMS. 39 mm bruges bl.a. på de gamle Leica-kameraer. Så skal du fra Nikon til 39 mm først. Min hjemmebyggede pentax-adapter består af følgende dele:
1. Pentax bajonet til T-2 gevind (42 mm) - kan købes til alle kameraer.
2. Hjemmebygget 42 til 39 mm adapter
3. 39 mm til RMS - adapter (det er denne, du skal på seriøs jagt efter!)

Grunden til at jeg ikke går direkte fra 42 til RMS er, at mine forstørrelsesoptikker benytter 39 mm, så dem bruger jeg bare uden den sidste 39-RMS adapter! Det gælder om at være fleksibel!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 8 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Søg efter:
Hop til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team