Æ Skurrehat – Vestjysk Lokalafdeling

Æ Skurrehats” mailring

 Alle informationer til ”Æ Skurrehats” medlemskreds sker vi e-mail. Vi forsøger at skabe ture og arrangementer i et område bredt defineret som Vestjylland. Alle medlemmer af svampeforeningen kan tilmelde sig vor mailring og få besked om såvel officielle ture og arrangementer samt det vi kalder ad-hoc ture. Ture der opstår fordi medlemmer ønsker at dele en ny lokalitet eller spændende arter med andre svampeinteresserede – men husk alle ad-hocture finder sted på det enkelte medlems egen svampeerfaring og – ansvar.

Hvis du allerede nu får meddelelser på mail fra ”Æ Skurrehat” er du allerede medlem af ringen.

Vi sender liste rundt med adresser og numre på andre medlemmer i mailringen, så du kan kontakte andre for evt. samkørsel til ture og arrangementer – eller for at lave en lokal ad-hoc-tur.

Hvis du ønsker at få løbende information om vore aktiviteter – uanset bopæl-, henvend dig med navn, adr. tlf. og mailadr. til enghavevej32@hotmail.com

 

ARRANGEMENTER 2012

UD OVER NEDENSTÅENDE PLANLÆGGER VI FLERE ARRANGEMENTER TIL FORÅRET. MEDLEMMERNE AF MAILRINGEN FÅR AUTOMATISK BESKED.


 

Lørdag den 21. april: Heldagsekskursion til den statsejede Kompedal plantage kl.  10-15.

Mødested: P-plads, som ligger på Kompedalvej ca. 1/2 km fra lejrbygningerne (koordinater: Bredde 56.22863, Længde 9.29414). Kørselsvejledning: Hvis man tager Engesvang som udgangspunkt, skal man køre ca. 7,5 km nordpå ad A13. Her skal man dreje til venstre ad Kompedalvej, som fører til P-pladsen ved vejens venstre side, og til lejrområdet. (Mobilforbindelsen i området er dårlig, så det kan være svært at få fat i Niels)

Medbring mad og drikke, kniv, lup og evt. kurv.

Vi vil overvejende undersøge nåleskov, domineret af rødgran, hede, græsarealer. Når vi er færdige der, kører vi i samlet flok til et moseområde med bl.a. Pilfinger og nærmeste omgivelser. På den årstid er der næppe det store antal svampe og slet ikke spisesvampe; men under flere besøg de seneste år har der vist sig at være interessante fund både forår og efterår. Her må nævnes Spiselig Stenmorkel, Udbredt Stenmorkel, Rustbæger, Vår-Rødblad og den sjældne rødblad Entoloma pallescens.

Ledere: Niels V. Mogensen (mobil 29635686) og Torbjørn Borgen (email. Torbjoern.borgen@mail.dk)


 

Staksrode Skov 13/5 kl. 13-16

Mødested: P-pladsen ved Stenhøj strand.

Fra Vejle køres mod Juelsminde. I Stouby køres mod Rosenvold, og ved campingpladsen ved stranden køres videre ad vejen gennem skoven til et T-kryds, hvor der drejes mod højre (syd) mod Stenhøj Strand. Her ligger der en stor P- helt nede ved kysten, hvor vi mødes.

Terrænet er stedvis meget leret, så medbring godt fodtøj.

I den spændende Staksrode Skov- der i sig selv er en tur værd- ser vi efter forårssvampe. Trofæsvampen er selvfølgelig Spiselig Morkel – men mindre har også ret.

Fælles svampebestemmelse efter turen.

Turleder: Peer Høgsberg 2364 0265

ph@vingstedcentret.dk
Kontakt: Poul J. Borup enghavevej32@hotmail.com 9735 1359

 

SVAMPEKURSUS FOR NYBEGYNDERE

Vil du gerne starte med et kursus i svampebestemmelse og genkendelse, er dette sikkert noget for dig:

På kurset vil vi arbejde med de forskellige svampekarakterer, dvs. stok, hat, lameller, rørlag, poretyper, mycelium m.m. Vi vil bl.a. arbejde med de svampe, deltagerne medbringer og hvad vi finder på små ture i plantagen, men også teoretisk på baggrund af illustrationer i svampebøger.

Kurset afholdes fra kl. 18.00-21.00 på følgende fem aftener: 21/8, 4/9, 11/9, 25/9 og 9/10 – 2012.

Mødested: Natur-Kultur Varde, Sdr. Plantage, Roustvej 111, 6800 Varde

Pris: 350,- for ikke-medlemmer. Medlemmer 200,-. Børn under 18 år gratis.

Kursusleder: Johnny Hansen, Bellisvej 13, 6800 Varde, 75 21 22 54, johnny.p.hansen@skolekom.dk

 

Ideer og kritik ang. hjemmesiden rettes til Mette Møllmann, fammollmann@gmail.com

Comments are closed.