Friesia 1932-1987
FRIESIA
Friesia var foreningens tidsskrift i perioden
1932-1987. I denne periode udkom det med udprægede
tvangfrie mellemrum. Det var tænkt som dels medlemsblad
for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, dels som et
fællesnordisk tidsskrift for svampeinteresserede. Efterhånden
blev det mere og mere plantepatologisk domineret, hvilket
sikkert var medvirkende til, at det ligesom "tabte forbindelsen"
til foreningens menige medlemmer, hvoraf flertallet var mere
interesserede i egentlige storsvampe og spisesvampe. Til
sidst besluttedes det helt at indstille Friesia og til gengæld
skabe et decideret medlemsblad for foreningen, nemlig "SVAMPE".
Forordet fra første
nummer af FRIESIA
Indeks
til artikler og notitser i FRIESIA
Tilbage til intro |
|
|
Forordet fra første
nummer af Friesia:
Ved Afslutningen af 4. Bind (1926-30) af "Meddelelser fra Foreningen
til Svampekundskabens Fremme" blev det overvejet at fortsætte
dette Tidsskrift paa en noget bredere Basis, idet man tænkte
sig Muligheden af at gøre det til et Centralorgan for Udforskning
af N o r d i s k e S t o r s v a m p e. Bestyrelsen for "Foreningen
til Svampekundskabens Fremme" rettede i denne Anledning under
5. December 1931 en Henvendelse til henved en Snes danske Botanikere,
som maatte antages at interessere sig for Oprettelsen af et saadant
Tidsskrift-med det Resultat, at de saa godt som alle gav Tanken deres
uforbeholdne Tilslutning. Da Løfte om velvillig Støtte
og Medarbejderskab yderligere opnaaedes fra ledende Mykologer i Finland,
Norge og Sverige, besluttede Bestyrelsen under 16. Februar 1932 at
indlede Forarbejder til Tidsskriftets Udgivelse og at søge
det første Hefte udsendt i Efteraaret 1932.
Dette første Hefte foreligger nu. Til Ære for den berømte
svenske Mykolog E l i a s F r i e s, hvis Arbejder, ikke mindst paa
Storsvampenes Omraade, maa betegnes som grundlæggende for den
mykologiske Videnskab, har Tidsskriftet faaet Navnet "F r i
e s i a".
Som nævnt er det Hensigten at gøre dette Tidsskrift
til et Centralorgan for Udforskning af nordiske Storsvampe, og vi
tillader os at forvente, at alle mykologisk interesserede i Norden
vil møde det med Sympati og yde det videst mulig Støtte
i Form af Medarbejderskab. Foreningen til Svampekundskabens Fremme,
der for Tiden er Eneudgiver af F r i e s i a, haaber, at det ved
Tidsskriftet indledede Samarbejde vii forme sig saaledes, at andre
nordiske Selskaber til Udforskning af Storsvampe-eksisterende eller
fremtidige-vii anvende F r i e s i a som Medlemsblad eller deltage
i dets Udgivelse.
F r i e s i a vil udelukkende beskæftige sig med Emner af
Interesse for Studiet af N o r d i s k e S t o r s v a m p e, men
inden for denne Ramme bestræbe sig for størst mulig
Alsidighed. Tidsskriftet vil derfor dels bringe videnskabelige Originalafhandlinger
og Oversigter, Referater af udenlandsk Literatur o. l., dels Artikler
af populær Natur;
særlige Afdelinger vii indeholde mindre Notitser af mykologisk
Interesse samt Foreningsmeddelelser.
Omend det nu foreliggende Tidsskrift til en Begyndelse maa fremtræde
med et beskedent Omfang, er det vort Haab, at det ved velvillig Tilslutning
maa blive i Stand til at tjene sit Formaal: at forene nordiske Mykologer
og mykologisk interesserede i et nærmere Samarbejde.
København, i September 1932.
Redaktionen.
Indeks til artikler og notitser i FRIESIA
For begge registre gælder det, at er kun et sidetal angivet,
er det første side for den pågældende artikel.
Alle artikler og notitser er nævnt, også de, der er skrevet
på engelsk, tysk eller fransk.
Artikler og notitser sorteret
efter forfatter
Artikler og notitser sorteret kronologisk
"Friesia" was the first journal of the
Danish Mycological Society, published in the period 1932-1987. On
this page you can find lists of articles from "FRIESIA"
sorted by author or chronologically. Friesia can be downloaded as pdf documents here.
|